Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Deleøkonomi og andelstanke går hånd i hånd

Kernen i deleøkonomien er bemærkelsesværdigt tæt på grundstenene i Danmarks udvikling de seneste 150 år. Nemlig andelsbevægelsen.

Jan Toft Nørgaard. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Deleøkonomi er et af tidens helt varme emner, som alle vil diskutere. Også politikerne har fået øjnene op for potentialet i deleøkonomi. Senest har den nye Trekløverregering annonceret, at den vil fremlægge en strategi for deleøkonomi, som skal være en drivkraft for vækst.

I Skærbæk i Sønderjylland, hvor jeg bor, taler vi ikke meget om »deleøkonomi«. Her kalder vi det bare det, det er: At hjælpes ad og tro på, at vi når længere ved at hjælpes ad og gøre ting sammen. Og når jeg kigger nærmere på deleøkonomien, er det slående, hvor meget den minder om andelsbevægelsen.

Kernen i deleøkonomien er bemærkelsesværdigt tæt på grundstenene i Danmarks udvikling de seneste 150 år. Nemlig andelsbevægelsen. Og jeg vil vove at påstå, at vi mælkeproducenter har levet efter principperne i deleøkonomien i mere end 100 år.

For fælles i deleøkonomien og andelstanken er et udgangspunkt om at få mest ud af vores ressourcer, at et stærkt fællesskab frem for enegang giver de bedste muligheder for distribution og afsætning af ens produkt og ikke mindst, at evnen til konstant at udvikle sig – innovation – er en forudsætning for overhovedet at eksistere.

»Hvad én mand ej magtede, de mange løfte.« Det var tanken, der i 1882 fik en flok lokale landmænd i Hjedding i Sydvestjylland til at gå sammen om at etablere Danmarks første andelsmejeri, der siden er blevet til det Arla, vi kender i dag. Tanken bag er, at vi uanset størrelse er stærkere sammen end alene. I Arla har landmanden med færrest køer fire af slagsen i den ene ende af skalaen, mens der er 2.300 køer på den største Arla-gård. Sammen kan vi nå ud til mange flere kunder, mange flere forbrugere og på mange flere markeder. Det giver altså den enkelte landmand de bedst mulige vilkår for at afsætte den mælk, der produceres på gårdene. Én plus én bliver populært sagt til tre.

Andelstanke og deleøkonomi

Det samme gør sig gældende for deleøkonomien. Uanset om du har en et-værelses i Rønne eller et vinslot i Provence, kan du være en del af Airbnb og drage fordel af at være med i et fællesskab, netop fordi du får nogle andre muligheder for at nå ud med dit produkt og det budskab, du gerne vil formidle til forbrugerne. Og frem for at både store og små hver især selv skal sørge for salgskanaler og lignende, er det noget, man deles om. Sund fornuft. Lige som i en andelsdrevet virksomhed som Arla.

Der er selvfølgelig også forskelle på andelstanken og deleøkonomien. Hvis jeg skal skære det ind til benet, er den største forskel, hvordan vi organiserer os i forhold til demokrati og medejerskab. Og her vil jeg mene, at vi mælkeproducenter kan noget helt særligt. Vi har nemlig opbygget vores eget andelsdemokrati med et repræsentantskab, hvor 179 mælkeproducenter er valgt til at varetage andelshavernes interesser.

Repræsentantskabet er valgt på demokratisk vis, hvor alle andelshavere i Arla har en stemme. Hver stemme har lige stor vægt, og størrelsen på den enkeltes gård er fuldstændig underordnet.

Med andre ord betyder strukturen, at hver enkelt landmand har mulighed for at fokusere lige der, hvor vi hver især har vores styrker. Om det så er at bidrage til forretningsudvikling for hele koncernen eller at sikre den bedst mulige pleje af ens besætning ude på den enkelte gård. Det illustrerer for mig den styrke, der er i at være en del af fællesskabet i en andelsbevægelse.

Kan vi i andelsbevægelsen så også lære noget af nye deleøkonomiske virksomheder? Afgjort. Jeg er imponeret over deres opfindsomhed og evne til at iscenesætte sig selv. Begge dele er inspirerende for en hvilken som helst virksomhed – også de andelsejede.

Det minder mig om vigtigheden af, at både min gård og mejeriet, jeg er medejer af, hele tiden formår at udvikle sig. Har vi innovationskraften, har vi også et kæmpe potentiale. Og så er der meget at vinde, hvis vi i andelsbevægelsen bliver lige så skarpe som Airbnb og GoMore til at fortælle om vores bidrag til samfundet og unikke organisering. Jeg er stolt af, at andelstanken er på Bertel Haarders Danmarkskanon. Men det er også vigtigt at understrege, at andelsbevægelsen er lige så meget fremtid som en del af kulturarven.

Skærbæk og Silicon Valley

I Danmark har vi altså længe øvet os på at være deleøkonomer. Så selvom det ikke er ligetil at indfri de store potentialer, der tilsyneladende er i deleøkonomien, står det ikke helt galt til i kongeriget. Måske skal vi vende blikket mod Skærbæk frem for Silicon Valley og tage ved lære af det, vi har gjort rigtigt godt herhjemme i mere end 100 år. For der er ingen grund til ikke at anvende og gentænke de forretningskonstruktioner, som vi allerede har øvet os i. Især hvis det giver os et forspring i det store vækstspil. Alt nyt er nemlig ikke så nyt igen.