Debat om aktiv dødshjælp skygger for, hvordan lindring kan føre til en værdig og meningsfuld afslutning

Mulighederne i den lindrende indsats bliver ofte overset i diskussionen om aktiv dødshjælp. Men potentialet i behandlingen rækker langt ud over blot smertelindring – den gør det muligt at give patienten et meningsfuldt og værdigt liv i den sidste tid.

»Følelsen af at have en vis grad af kontrol over sit liv – at blive set og hørt – er et grundlæggende behov hos ethvert menneske, og det er vigtigt også i den sidste tid,« skriver Helle Tingrupp. Nikolai Linares

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I debatten om aktiv dødshjælp oplever jeg ofte, at der mangler viden om, hvilke muligheder uhelbredeligt syge mennesker har for at modtage lindrende pleje og behandling – også kaldet palliation. Det er ærgerligt, for det kan efterlade patienter, pårørende og andre med et utilstrækkeligt indtryk af palliationens betydning for oplevelsen af livskvalitet i livets sidste fase.