Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Debat: Hvordan kommer vi gramseri i nattelivet til livs?

Socialdemokrat Lea Wermelin og Berlingskes debatredaktør Anne Sophia Hermansen er uenige.

Læs mere
Fold sammen

Stop for nattelivs-gramseri skal ikke handle om held

Af Lea Wermelin, Folketingsmedlem (S)

Alt for mange unge kvinder i Danmark oplever ufrivillig berøring i nattelivet. Hele syv ud af ti har prøvet det. Og mange har prøvet det mange gange. Anne Sophia Hermansen slår her i avisen (21/11) til lyd for, at der skal mere civilcourage til.

Med andre ord, så skal flere involvere sig, og man ved aldrig om en med kolerisk temperament også kan finde på at stikke en lussing, konstaterer Hermansen, selvom hun ikke anbefaler den model. Samtidig langer hun en lige højre ud efter Socialdemokratiet, der gerne vil gøre noget ved problemet politisk. Vi er åbenbart reguleringsivrige og opmærksomhedshungrende i Hermansens øjne.

Ivrige, ja. Men den øvrige kritik må Berlingskes debatredaktør pakke sammen. Jeg deltog for nylig i en debat, hvor Louise Elly Meyer fortalte, at hun en aften i byen, mens hun stod i kø til et diskotek, oplevede en fremmed mand stikke hånden ned i hendes trusser. Grænseoverskridende og voldsomt. Men ikke en oplevelse, som Louise står alene med. Tværtimod  er det åbenbart mere reglen end undtagelsen, at man som ung kvinde i Danmark, må stå model til den slags.

Ligesom størstedelen af de danske kvinder valgte Louise ikke at anmelde det. Nej, faktisk begyndte hun endda at overveje sin påklædning. Eller om hun havde sendt forkerte signaler. Ligesom hun stak manden en lussing. Det kan bare aldrig være den enkelte kvindes eget ansvar at tage den kamp, men heller ikke være et spørgsmål, om man lige er så heldig, at der er nogen, der kommer forbi og gør noget. Det er et ligestillingsproblem for os alle sammen. Og derfor peger pilen også på os politikere.

Hermansen gør sig morsom over, at jeg har været positiv over for et tiltag – som Socialdemokratiet i øvrigt ikke har foreslået – men som jeg er blevet præsenteret for, nemlig et form for bølle-register for dem, der ikke kan holde hænderne for sig selv i nattelivet. Og jeg har samtidig sagt, at vi ikke har lagt os fast på de politiske redskaber, der skal til. Eftertanke og evnen til at lytte i politik, tæller åbenbart ikke særlig højt i Hermansens verden. Selv om det er virkeligheden, at dette problem ikke er let at løse.

Derfor tager vi ikke patent på vejen frem og er i dialog med branchen. Når vi er ivrige, handler det om, at vi ikke skal læne os tilbage, når vi kan se, at alt for mange kvinder ikke anmelder krænkelser. At alt for mange kvinder ikke ved, at det rent faktisk er ulovligt. Eller at alt for mange kvinder får skudt i skoene, at de er hysteriske, snerpede og må kunne tåle lidt i nattelivet.

Grænserne blandt de unge i forhold til, hvad man kan tillade sig, flyder mere og mere, ligesom ufrivillige nøgenbilleder på nettet gør det. Men på et samråd med justitsminister Søren Pind for nylig om netop dette problem med ufrivillig berøring i nattelivet, var der ingen vilje til at komme videre i Venstre. Det, mener jeg, ikke er godt nok. Vi skal stå på samme side som kvinderne og sende et meget klart politisk signal.

Fremfor at krydse fingre for civilcourage fra gang til gang skal fællesskabet træde til hver gang. Dørmanden, vennekredsen – ja, selvfølgelig og meget mere – men også partierne på Christiansborg. Det må ikke være et spørgsmål om held, om man kan få en aften i byen uden fremmede fingre i trusserne.

Tom indignation løser ingen problemer

Svar fra Anne Sophia Hermansen, debatredaktør, Berlingske

Kære Lea Wermelin!

Først og fremmest  glæder det mig, at du har tilrettet din kommentar, så du ikke længere som i det første indlæg, du indsendte, påstår, at jeg opfordrer til vold som løsningsmodel. Det fremgår tydeligt af mit debartindlæg, at jeg opfordrer til civilcourage, til at vi som borgere i højere grad tager et ansvar for hinanden, passer på hinanden i nattelivet og griber ind, hvis et menneske chikaneres. Det er ikke alle problemer, der kan lovgives væk, og jeg anerkender bestemt, at vi har brug for et opgør med sexisme og normskredet i den seksuelle kultur.

Et ”gramse-register” kan jeg imidlertid ikke se vil løse problemet. Begramsning i nattelivet kan i forvejen anmeldes som blufærdighedskrænkelse, og det sker i mange tilfælde. Hvordan vil et register ændre på tingene? Du adresserer ikke den del af min kritik, ligesom du ikke medtager kritik fra sagkundskaben.

For den debat, du henviser til med Louise Elly Meyer, lyttede jeg også til. Den var arrangeret af P1 Debat, og her deltog også en forsker, som igen og igen pointerede, at et gramse-register ikke hjælper en pind.

Gjorde hendes pointer intet indtryk på dig? De fremgår ikke af dit indlæg, ligesom du ikke kan anvise de politiske redskaber, som du mener skal tages i brug. Hvordan standser vi normskreddet? Skal folkeskolerne undervise i sexisme og hævnporno? Skal vi på ungdomsuddannelserne have etik på skoleskemaet? Som sagt har vi i forvejen bestemmelser, der kan tages i retlig anvendelse over for krænkelser.

Endelig spørger du, om evnen til at tænke og lytte tæller i min verden. Det gør det bestemt. Derfor forventer jeg mere af en politiker end tom indignation. Jeg sætter som sagt pris på, at du omskrev dit første indlæg, så du ikke længere viderebringer uhæderlige oplysninger om mig, men det bekymrer mig, at du hverken lytter til forskere eller gør dig den ulejlighed at udtænke løsninger på den problemstilling, du adresserer.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Jeg tror ikke, det er den type politiker, du har lyst til at være. Det er i atl fald ikke den type, vi har brug for, hvis vi skal normskredet i den seksuelle kultur til livs.