Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Debat fra mørkets hjerte

Jesper Beinov: Han var en af den slags læserbrevsskribenter, der havde optrådt i avisen i en menneskealder, og i hvert fald siden jeg som stor dreng for mere end 25 år siden begyndte at studere avisernes debatsider.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu er han ikke mere, men jeg kom til at tænke på denne debattørs ubetingede mod til at stå frem og sige til alverden: Her står jeg, det er det, jeg mener! Bevares, det var markant, jeg var tit uenig, og skribenten havde såvist en djævlesplint i øjet, så det ofte var lige dele ondskabsfuldt og morsomt. En debatredaktion lever af den slags ildsjæle, af engagerede mennesker, der brænder for noget. Dette noget kan være til højre, venstre, i den radikale midte, globaliseret eller lokaliseret. Det er ikke det afgørende, men derimod det uforfærdede mod til at stå frem, give andre mennesker nye indsigter og vedkende sig sine meningers væsen.

Historisk udspringer debatten af en offentlighedskultur, hvis moderne fremtræden sker fra 1600-tallet i bla. Nederlandene, og vinder bredt frem særligt med 1700-tallets oplysningstid, hvor der opstår tesaloner, dannede selskaber, tidsskrifter, aviser. I denne borgerlige offentlighed er der ofte stor uenighed; bitre litterære og politiske fejder er danmarks- og europahistorien fuld af.

Dybest set opfører de moderne medier disse slagsmål på daglig basis. Debatkulturen er selvfølgelig forskellig landene imellem, f.eks. er det i Sverige langt mere almindeligt, at det er parnasset, der polemiserer, mens danske debatredaktioner er lykkelige, når de møder et engageret menneske, der alene repræsenterer sig selv og sit eget synspunkt. Det hænger givetvis sammen med, at i formationen af det moderne Danmark har der eksisteret et samvirke - og konkurrence - mellem bønder, husmænd og arbejdere, som langt op i tiden har gjort, at konservative og radikale eliter ikke har udgjort et meningsmonopol.

Når jeg kommer til at tænke på den markante læserbrevsskribent, handler det også om fremtidens debat, nemlig det ekstremt demokratiske element, der ligger i, at brugerne på nettet kan kommentere på mediernes blogs og debatter. Aviserne er stadig reservater for respektfuld uenighed, polemik og underholdende fornærmelser. Tosserier endsige anonyme smædeskrifter kasseres en bloc på debatredaktionen, men på blogs er det gået, til tider også langt, over stregen. Denne forfaldstendens ser det nu ud til, at der kollektivt i den vestlige verden sættes ind over for. Vi bør stoppe forfaldet i vores debatkultur ved at kræve lignende debatvilkår på blogs og sociale medier som gælder i den borgerlige offentlighed .

Mange seriøse brugere har afluret, at der er mange mærkelige kommentarer i blogosfæren, og det afholder dem fra selv at deltage. Vi har f.eks. i den sidste uge på Berlingske arbejdet med at udelukke dem, der blæser på alle debatretningslinjer.

Disse skorpionbid fra mørket, der rammer bloggere og brugere, ønsker vi ikke. Had i ufortyndet form er uvelkomment. Det er som om, at der i seriøse vestlige medier er en kolektiv besindelse på, at hvis vi på bloggen på samme måde som vi i avisen vil fastholde de engagerede læserbrevsskribenter, skal der gøres noget.

Alle vinder ved, at debat på blogs og i aviser føres i åbenhed, ikke fra mørkets hjerte.