Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

De unge dumper SF og Konservative

Nye tal viser, at SF og Konservative ikke appellerer til de unge vælgere, som går i en stor bue uden om de to partier og deres ledere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det gamle mantra om, at man som ung partout stemmer rødt, og at man bliver mere og mere borgerlig med årene, har i dag mistet sin forklaringskraft. En ny måling fra Analyseinstituttet InFact viser nemlig, at de borgerlige partier har opbakning fra hele 58 procent af de 18-29-årige vælgere. Ikke mindst Venstre og Liberal Alliance står stærkt blandt de unge med henholdsvis 23 og 15 procent. Faktisk har Anders Samuelsen og co. knap tre gange så stor opbakning fra de unge som fra alle aldersgrupper.

Mere overraskende er det dog, at Dansk Folkeparti, som tidligere mest af alt tiltrak den ældre del af befolkningen, i dag kan mønstre en opbakning på hele 18 procent blandt de unge vælgere. Og det er kun et par procent under den samlede opbakning på landsplan. Det er nye toner i vælgerhavet for partiet, som i årevis havde svært ved at få fodfæste blandt de yngre vælgere. Hvis der var valg i dag, ville partiet rent faktisk blive det næststørste ungdomsparti - kun overgået af Venstre.

Anderledes forholder det sig for SF, som i dag er et af de mindst populære partier blandt de unge. SF kan således kun mønstre 2,9 procent af de unge vælgere. Vi skal ikke mange år tilbage for at konstatere, hvordan de unge strømmede til SF og red med på Villy-bølgen. I dag har de unge flygtige vælgere kastet sig i armene på Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten, der i dag er det største røde ungdomsparti, på størrelse med de Radikale. Værre end for SF ser det ud for Det Konservative Folkeparti, som kun har opbakning fra 1,5 procent af unge.

BILLEDET ER ENDNU mere dystert for de to folkepartier, når de unge vælgere skal vurdere, hvilken partileder de ville foretrække til statsministerposten. Kun 1,6 procent af de 18-29-årige mener, at Lars Barfoed er den bedst egnede, mens SF’s formand må tage til takke med sølle 1,1 procents opbakning, når det gælder rollen som den bedst egnede statsminister efter næste valg. Og selvom det på ingen måde er sandsynligt, at de to formænd skulle komme på tale som statsministre, giver det et godt billede af, hvor svært liste C og F har ved at appellere til unge vælgere. Her er tre bud på, hvorfor hverken Annette Vilhelmsen eller Lars Barfoed kan sælge billetter til de unge vælgere.

For det første slår de landspolitiske tendenser også igennem hos de unge. Men jo større kriser partierne står i, jo mere påvirker det de unges valg. De unge er langt de mest påvirkelige i forhold til politiske strømninger og stemninger. Når et parti er i mediemodvind og slæber rundt på en række upopulære sager, er de unge vælgere i højere grad omskiftelige end ældre vælgere. De føler sig langt mindre bundet eller rundet af ideologiske partitilhørsforhold. Siden 1990’erne er antallet af svingdørsvælgere steget markant, og i dag skifter tre ud af ti parti fra valg til valg. Det slår endnu klarere igennem hos de unge, som skifter parti efter forgodtbefindende.

De unge vælgere tiltrækkes af markante udsagn og holdninger på yderfløjene. Derfor ser vi også, at både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har et særdeles godt tag i de unge vælgere med få, enkle og krystalklare holdninger til f.eks. SU’en, indvandring og ledighed etc., som er skåret helt ind til benet uden for mange mellemregninger. De unge fanges især ind af de partier, som formår at kommunikere, at dagsordenen er vælgernes og ikke partiernes. Og når midten i dansk politik til stadighed vokser, søger de unge typisk ud mod fløjene, hvor de kan finde de mest markante politiske dagsordner, som trænger igennem mediestøjen.

DE UNGE VÆLGERE vil foretrække stærke kommunikative ledere, som er mediedarlings, populære - og som har et stærkt brand. De unge flyvske vælgere er i langt højere grad tilbøjelige til at stemme efter, hvem der er oppe i tiden, hvad deres venner stemmer, og hvem der lige nu gør det godt i medierne. Når de unge skal pege på deres yndlingspolitikere, er det for mange af dem i høj grad ud fra mavefornemmelse, og hvem de lige for tiden ser som hippe, og som kan skære budskaber ud i politisk pap. Derfor ser vi også, at SF med Annette Vilhelmsen i spidsen har store udfordringer med at få fodfæste hos de unge.

Annette Vilhelmsen har slet ikke været i stand til at fremvise konkrete resultater og dagsordener for SF i regeringen. Mest af alt ses partiet og dets formand som tredjehjul til Socialdemokraterne og Radikale, der dikterer spillet og politikken. Lars Barfoed er ramt af både partiets og sin egen persons negative aura i vælgernes øjne. Barfoed og co. ses som Venstres utjekkede lillebror eller hyggeonkel-partiet i forhold til den frække dreng i klassen: Liberal Alliance. De Konservatives image er så ramponeret i de unge vælgeres øjne, at det er som at kigge i et gammelt falmet og mølædt fotoalbum med billeder af ældre familiemedlemmer eller som at handle hos hr. Schwann til ophørsudsalg i Damernes Magasin.

SKAL SF OG Det Konservative Folkeparti tilbage på de unges politiske nethinde, kræver det langt mere markante og skarpe udmeldinger, som appellerer og refererer til de unges hverdag. Mest af alt betragtes Vilhelmsen og Barfoed af de unge som to partiledere, hvis udløbsdato for længst er overskredet. Om de formår at genopfinde sig selv i forhold til de unge, vil tiden vise. Ellers må begge folkepartier ud og se sig om efter nogle nye, skarpe folkeforførere, som kan skabe hype om partierne.

Hvis der var folketingsvalg i morgen, hvilket parti ville du stemme på?

For de 18-29-årige:

Socialdemokraterne: 12,4 pct. (total 22,7 pct.)

Radikale Venstre: 13,9 pct. (total 7,9 pct.)

Konservative Folkeparti: 1,5 pct. (total 4,0 pct.)

Socialistisk Folkeparti: 2,9 pct. (total 5,1 pct.)

Liberal Alliance: 15,3 pct. (total 5,9 pct.)

Dansk Folkeparti: 18,2 pct. (total 19,5 pct.)

Venstre: 22,6 pct. (total 25,6 pct.)

Enhedslisten: 13,1 pct. (total 8,7 pct.)

Kilde: Analyseinstituttet InFact oktober 2013