Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

De undertrykte kvinder kan ikke klare det selv

Sara Omar, forfatter. Hu har skrevet romanen Dødevaskeren om undertrykkelse af muslimske kvinder Fold sammen
Læs mere

I Berlingskes leder 2. december opfordres muslimske kvinder til at tage bladet fra munden og følge Sara Omars beundringsværdige eksempel. Hvis noget skal forandres, er det vigtigt, at I står frem, lyder Berlingskes opfordring.

Det er så sandt, som det bliver sagt, men det er ikke nok. Kvinderne står over for stærke kræfter. Det danske samfund må gå kraftigt og markant ind i kampen mod kvindeundertrykkelse. Ellers vil det være et alvorligt svigt over for de kvinder, som med fare for liv, helbred og social udstødelse forsøger at skaffe sig et liv i overensstemmelse med det danske samfunds regler og normer om personlig frihed, ret til selvbestemmelse og selvstændig livsudfoldelse.

Det er nødvendigt markant at sige fra og tage skridt over for de miljøer, der lever efter et kvindesyn, som dominerer muslimske klan- og stammekulturer. Det skal gøres klart, at i Danmark gælder dansk ret.

En mulighed for at gå markant ind i kampen mod kvindeundertrykkelse vil være, at regeringen og Folketinget nedsætter en undersøgelseskommission eller lignende med den opgave at udarbejde en hvidbog om kvindeundertrykkelsens art og omfang i Danmark.

Udover litteratur, erindringsbøger og debatindlæg er der mange kilder at øse af. De findes hos politiet, socialforvaltningerne og ikke mindst hos kvindekrisecentrene og hjælpeorganisationer, der i mange år har haft og har berøring med et foruroligende stort antal voldsramte, truede og undertrykte kvinder.

En hvidbog vil løfte debatten udover enkelttilfælde og give en værdifuld vidensbase som grundlag for de nødvendige, offentlige tiltag. Processen i forbindelse med hvidbogens skabelse vil fastholde det offentlige engagement i dette ulykkelige emne. Den vil samtidig lægge et stærkt pres på de undertrykkende miljøer og fortælle de frihedssøgende kvinder, at deres kamp for frihed også er et offentligt anliggende af stor væsentlighed.

Det tog mange år at vende holdningerne omkring hustruvold fra et privat til et offentligt anliggende. Bekæmpelse af dette onde fordrede og fordrer klare retningslinjer fra bl.a. rigsadvokaten som følge af en stærk offentlig debat. Med den omfattende, muslimske indvandring står vi i en ny kvindekamp – 100 år efter kvinders valgret og kvindefrigørelsens fremvækst.

Integration lykkes kun, hvis de, der skal integreres, selv vil det. Kvindefrigørelse handler selvfølgelig om kvinders ønsker og vilje, men kvinderne har behov for og krav på samfundets bevågenhed og aktive støtte. Det handler jo om centrale værdier i det danske samfund. Det er ikke nok at gemme de forfulgte kvinder væk på kvindekrisecentrene, mens deres plageånder kan føre sig aggressivt frem, hyldet i nærmiljøet for deres forsvar af mandens og familiens ære.

Der er behov for målrettet samfundsmæssig indsats, baseret på veldokumenteret viden om undertrykkelsens omfang, art, tænkning og metoder.

Jørn Bro er pensioneret politimester.