Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

De nye drengebøger

Anna Karlskov & Nina Christensen: Den seneste undersøgelse af københavnske skoleelevers læsefærdigheder viser, at især drengene læser ringere end tidligere.

Anna Karlskov & Nina Christensen, lektorer, Center for Børnelitte­ratur, Aarhus Universitet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den efterfølgende diskussion har drejet sig om årsager og konsekvenser af drengenes dårlige præstationer, dvs. hvorfor og hvordan, men få har stillet spørgsmål til drengenes læsestof, altså hvad de læser.

Gentagne undersøgelser har vist, at når drenge vælger bøger til fritidslæsning, foretrækker de bl.a. fantasy-serier, krimier, tegneserier og fagbøger, og de efterspørger bøger med en appellerende billedside. Henrik Einspor, Benni Bødker og Glen Ringtved er blandt de forfattere, der de senere år har fornyet litteraturen for drenge inden for krimi-, gyser- og spændingsgenren.

De kan ses som fornyere af den klassiske drengebog, som for nogle stadig er lig med Flemming- og Jan-bøgerne. De nye drengebøger har et andet drive, indeholder humoristiske elementer, er skrevet i et sprog, der taler til nutidens børn og unge, og tager udgangspunkt i verden af i dag. Også letlæsningsbøger udgives i dag ud fra viden om drengelæseres interesser, og de letlæste bøger fremstår både i tekst og billede af en helt anden kvalitet end tidligere.

Alle kan blive enige om, at det ikke er ideelt for et samfund, at en del af befolkningen læser dårligt. Vi foreslår i den forbindelse, at fagpersoner og beslutningstagere også interesserer sig for, hvordan drengene får de nye bøger i hænderne.

Det forudsætter, at formidlere - fx lærere, skolebibliotekarer, folkebibliotekarer og læsevejledere - har en bred og opdateret viden om aktuelle udgivelser. De senere år er der sparet på indkøb af nye bøger og på videre- og efteruddannelse af de nævnte faggrupper. Det er ikke vejen frem til en mere læsende gruppe af drenge.

At kunne formidle de nye drengebøger forudsætter, at bøgerne er tilgængelige. Skoler, biblioteker og centre for undervisningsmidler må have midler til at købe bredt ind af den nyeste litteratur. Får samlingerne museal karakter, fremmer det næppe læselysten. En bog er ikke nødvendigvis en klassiker, fordi den er gammel.

Forældre kan spille en rolle som litteraturformidlere, men også de har behov for hjælp fra professionelle formidlere på bibliotekerne og i boghandlerne. De elektroniske og trykte medier bør formidle opdateret viden om børnelitteratur ved at bringe omtaler og anmeldelser. I dag anmeldes kun en brøkdel af den udgivne børnelitteratur.

Hvis målet er, at alle drenge bliver gode læsere, er viden om børns tekster fundamental.