Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

De liberale mindreværdskomplekser

Kommentar: Når jeg kigger ind bag den pæne facade hos Liberal Alliance ser jeg et parti stopfyldt med liberalister, hvis største drøm er et Danmark blottet for værdier, skriver Kristoffer Beck. Som konservativ er det at tage ansvar for sine medmennesker en pligt, ikke en mulighed.

Kristoffer Beck, landsformand, Konservativ Ungdom. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsdag 15. august kunne man her i avisen læse et indlæg fra Liberal Alliances Anders Samuelsen. For at illustrere situationen mellem konservative og liberale brugte han et billede på et forlist ægteskab, hvor manden, som har ignoreret konen i årevis, nu bruger al sin vågne tid på at kritisere og bagtale hendes nye mand.

Hvis jeg skal lege med på den måske lidt simple fremstilling af politiske ideologier, så lider Liberal Alliance tydeligvis af seriøse mindreværdskomplekser i dette ægteskab. Tag blot partiets finansordfører Ole Birk Olesen, som dagligt har op til flere kommentarer på Facebook, hvor han fortæller om de tossede konservative, der slet ikke har fundet melodien – og derved virker mere optaget af »partneren« end sit eget politiske virke.

»Hvis man vil stemme på en liberal, så skal vælgerne holde sig langt væk fra Liberal Alliance.« Sådan lød budskabet fra OBO i 2009, hvor han forklarede, at V og K er langt mere faste i mælet, hvad angår den borgerlige/liberale linje. Måske lever OBO blot i et politisk ægteskab, hvor han forsøger at rette op på husspektaklet ved netop at angribe som en bitter og forsmået eksmand?

Det kan jo også være, at den nye mand helt åbenlyst er en overfladisk type, der mangler indhold – og alene hævder sig på et smart ydre? Hvad nu, hvis der mangler substans?

Eksempelvis når Liberal Alliance ser stort på, om man kopierer sit skoleudspil fra tidligere politiske ægteskaber. Eller når man hjælper Bæredygtigt Landbrug med gratis reklamehjælp i bytte for en færdiglavet landbrugspolitik?

Jeg vil til enhver tid vælge den ægte vare.

Jovist, jeg kan forstå, at Samuelsen har fået en god borgerlig opdragelse og har fået danskheden ind med modermælken, men derfra og så til at tro, at den danske kulturelle identitet for altid vil blive bevaret uden at gøre en indsats for det, er decideret naiv.

Samuelsen er formand for et parti fyldt med kulturnihilister. Personer for hvem historie, kultur og nationalt sindelag er fuldstændigt ligegyldigt. Når bare alle er frie, behøver vi ingen samlingspunkter.

Alene det, at flere medlemmer i Samuelsens parti, samt deres ungdomsorganisation, ønsker at afskaffe vores samlende og historiske kongehus, vidner om en manglende forståelse for det land, de ønsker at ændre. Kongehuset er udover at være et historisk og kulturelt omdrejningspunkt for vores selvforståelse en institution, som formår at samle danskerne på tværs af såvel sociale som politiske skel. Altså en slags mørtel mellem murstenene.

Som konservativ finder jeg det naturligt, at ting, der har eksisteret og bevist deres værd i generationer, må opfattes som bevaringsværdige. Også selv om det kan betyde, at man fra politisk hold må sikre dets fortsatte eksistens. For hvordan kan det nogensinde blive retfærdigt at lade en enkelt generation fjerne noget, som det har taget flere generationer at opbygge? Noget der har eksisteret i flere hundrede år. Og som skaber glæde og sammenhængskraft i Danmark.

Man kunne forestille sig, at de selvsamme liberale er dem, der ønsker at legalisere narkotika, for »i frihedens navn« at lade mennesker indtage stoffer i rå mængder. Noget der for mig som en ansvarsbevidst samfundsborger føles som en uansvarlig og defensiv tilgang til et produkt, som beviseligt har smadret folks liv, ødelagt deres helbred og tilintetgjort uskyldige menneskers relationer til hinanden.

Begge eksempler er udtryk for holdninger og strømninger, som alle sammen er gængse, når man bevæger sig rundt i det liberale miljø. For hvis man er liberal, ønsker man frihed og intet andet. Hvis man på nogen som helst måde ønsker at anfægte det faktum, at noget er bedre end andet, ja, så er man i de liberales ufejlbarlige og perfekte verden, et dumt svin – eller socialist.

Som konservativ er det at tage ansvar for sine medmennesker en pligt, ikke en mulighed.

Jeg tror på, at det er fornuftigt, at vi skaber nogle brede rammer, som folk kan leve indenfor. Vi skal ikke regulere for at regulere, men vi skal heller ikke afstå muligheden for at sige nej, f.eks. når det kommer til hash og våben. Her er det indlysende, at man trækker en streg i sandet og siger: Det vil vi simpelthen ikke tillade!

Når jeg kigger ind bag den pæne facade hos LA, er det her, hvad jeg ser:

Et parti stopfyldt med liberalister, hvis største drøm er et Danmark blottet for værdier, som bliver genskabt på en gold jordbund, hvor hver mand er for sig selv, og ingen meninger er bedre end andre. Det land, som Samuelsen og hans medlemmer ønsker, er ikke Danmark. Det er en illusion, måske rettere et dystopia.

For at vende tilbage til Samuelsens forsimplede metafor om et forlist ægteskab, så har den nye mand (LA) måske nok et mere stilrent og hipt udseende, men inderst inde lurer en destruktiv trang. Det er svært at se på det ydre, men den destruktive trang er voldsom. Trangen til at rive alt det bestående ned og starte helt forfra, ligger dybt i instinkterne.

Hvorfor overhovedet beskæftige sig med fortiden, traditionerne i den gamle »familie«? Den nye mand elsker brug-og-smid-væk samfundet – og der er jo sikkert nok nogle, der vil aftage skilsmissebørnene til højestbydende, for dem skal vi ikke tænke på.

Eksmanden er måske mere gammeldags – til gengæld ser han fremad mod et nyt liv med udgangspunkt i, hvad der var. Han anerkender sine forpligtelser og tager ansvar både for sig selv og sine omgivelser. Det kan godt være, at han ikke er lige så smart-i-en-fart som den nye mand, men til gengæld er han pålidelig og ordentlig – og han ved, at der skal være styr på det basale, før man kan se frem mod en ny fremtid i frihed.

Der er selvfølgelig plads til ægteskaber af alle slags, og det er op til vælgerne, hvilken »ægtemand«, de ønsker, skal stå vagt om Familien Danmark. Det skal stå en frit for at vælge friheden – men i et ægteskab vælger jeg nu hellere den ægte vare, der har bevist sit værd gennem tiden.