Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

De konservative og miljøet

Søren Hviid Pedersen, lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I denne uge indgik regeringen et forlig, hvori de Konservative deltog. Det bliver til en klimalov, der har til hensigt at formindske belastningen af vores miljø. I dette forlig indgår et forpligtende mål om CO2-reduktion, under forudsætning af, at det ikke belaster vores konkurrenceevne.

Både DA og DI støtter denne nye klimalov. De liberale partier og DF støtter ikke klimaloven og de forgangne dage er da også blevet brugt på at kritisere de Konservative for at indgå i forliget. De liberale har det åbenbart ikke rigtigt godt med miljøpolitik. Det er der måske historiske og partitaktiske grunde til. Men der er også en principiel grund til, at eksempelvis konservatismen og konservative politiske partier har blik for det miljøpolitiske i modsætning til mange liberale. Det har man, fordi konservatismens perspektiv er meget mere bredt og nuanceret end f.eks. liberalismens.

Liberalismens perspektiv er på det enkelte menneske, og det perspektiv det enkelte menneske nu engang har. Liberalismens snævre individualistiske perspektiv, der kun omfatter de nulevende, levner ikke megen plads til hensynet for de fremtidige generationer. Dette slår helt igennem i forbindelse med miljøpolitikken. Et sundt og bæredygtigt miljø er livets forudsætning, ikke kun for de generationer, der var før os, ikke kun for os nulevende, men selvfølgelig også for de fremtidige generationer, der kommer efter os.

Konservative betragter samfundet som en gave, der skal forvaltes med respekt, ikke kun i forhold til vores forfædre, der arbejdede og stred for Danmark og det danske samfund, men også i forhold til de fremtidige generationer som vi er forpligtet over for. Det er dette perspektiv, der gør, at konservatismen og konservative altid har haft et blik for miljøet og naturen, der omgiver os. Miljø og natur er ikke kun instrumenter for det nulevende menneske, men en integreret del af det at være et menneske, og som derfor forpligter os på noget, der er større end os selv. Bevarelsen og forvaltningen af et godt og sundt miljø er derfor også en naturlig politisk opgave for ethvert tænksomt konservativt parti.

Ligesom konservatismen bekymrer sig om at tilvejebringe forudsætningerne for et godt liv og et godt samfund, så er forudsætningen, et godt og sundt miljø, også en naturlig politisk opgave for de Konservative. Konservatismen er grøn, netop fordi dens perspektiv er bredere og mere historisk funderet end liberalismen. Den liberale kritik er derfor til at leve med. Den burde ikke bekymre konservative. Konservative er ikke individualistiske materialister, men forpligtet på, at mennesket både er et samfundsvæsen såvel som et naturvæsen. Vi er aldrig individer uden historie og uden forpligtelser, der rækker ud over os selv.

Vi er derimod altid samfundsvæsner, der har pligter overfor noget, der er større end os selv. Dette er en principiel forskel mellem konservatismen som en livsanskuelse og liberalismen som en økonomistisk og individualistisk ideologi. I stedet for at kritisere de Konservative skulle man måske mere ønske dem tillykke og sige tak for, at de sammen med andre politiske partier er ansvarlige over for de fremtidige generationer af danskere.