Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

De kommunale højborge skal for alt i verden fastholdes

Natten mellem tirsdag 21. november og onsdag 22. november kommer samarbejdet i »Det borgerlige Danmark« for alvor til at stå sin prøve. Glemt vil være Gyllegate, Forsvars-forlis og Topskatte-konflikt.

I disse nattetimer, når stemmerne ved kommunalvalget er blevet talt op, handler det om den ultimative magt i de 98 kommuner: Posten som borgmester, borgmesterkæden. Koste, hvad den vil, og uanset om det er eklatante brud på aftaler i valgforbundene, årtiers fordomsfrit samarbejde i byrådet, personlige venskaber, landspolitiske konsekvenser eller sågar partiskifte dagen derpå.

Jeg ved af erfaring, at det er en forfærdelig nat for partisekretærer. På den ene side skal valgresultatet – godt eller skidt – superoptimeres med det størst mulige antal borgmesterposter. Sådan er det! På den anden side bør partifællerne lokalt jo opføre sig ordentligt og tage hensyn til det landspolitiske samarbejde. Balancen skal så vidt muligt holdes… Men det er altså ikke altid muligt, og hvis Hovedkontoret utidigt blander sig i de lokale forhold, kan det meget vel have den modsatte virkning. »Vi bestemmer selv!«

Og lokalt er man jo heller ikke altid helt enige: Borgmesterkandidaten er interesseret i borgmesterposten, hvor de øvrige valgte måske gerne vil »sælge« den for et stort antal indflydelsesrige (og vellønnede) udvalgsformandsposter og »ben« i forsyningsselskaber m.m.

Landspolitisk er det mest interessante, om den landspolitiske tendens i meningsmålingerne slår igennem kommunalt, hvordan borgmesterposterne bliver fordelt og – ikke at forglemme – om der bliver indgået uhellige alliancer i partiernes højborge. Tag som eksempel, hvordan det kan tænkes at påvirke forholdet mellem Venstre og Konservative på Christiansborg, hvis en konservativ bliver tungen på vægtskålen i Herning og vælter den populære Lars Krarup, eller hvis en Venstre-politiker bliver det i Gentofte og vælter den konservative Hans Toft. Man kan leve med overraskelser i »sving-kommuner«, men bastionerne skal for alt i verden fastholdes.

Interessant bliver det naturligvis også, om Dansk Folkeparti denne gang får et kommunalpolitisk gennembrud med flere borgmestre – og i givet fald: Med støtte fra hvem? Og i hvilken udstrækning vil vi se lokale DFere medvirke til Venstre-borgmestres fald? Opnår Liberal Alliance landsdækkende repræsentation? Får Nye Borgerlige byrådsmedlemmer? Og hvem støtter de? Kommunalvalget bliver i den grad en lakmusprøve på sammenholdet i blå blok – eller mangel på samme?

Kommunalvalget burde handle om kommunale forhold som børneinstitutioner, skoler, idræt, butiksliv, trafik og plejehjem, men det er blevet og bliver mere og mere det »midtvejsvalg«, som ikke bare påvirker samarbejdsklimaet i regering og folketing, men også kan få afgørende indflydelse på, om statsministeren tør se vælgerne i øjnene før valgperiodens udløb i juni 2019.