Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

De farlige lys i mørket

Ellen Schmidt Nielsen: Forleden kunne man i Berlingske læse, at indånding af partiklerne fra stearinlys er farligere end at gå en tur på H.C. Andersens Boulevard i København.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi er i 2011. I år (?) fandt »man« ud af, at det var farligt at drikke alkohol. Nå ja, 14 genstande for kvinder og 21 for mænd - eller er det syv for kvinder og 14 for mænd - om ugen. I år (?) fandt man frem til, at det var livsfarligt at ryge. I halvtredserne fik alle konfirmander med respekt for sig selv - og familien - et sølvcigaretetui og en fin lighter.

Hvis jeg var økonom, ville jeg tro, at Danmarks overskud på betalingsbalancen kunne nedsættes betydeligt, hvis alt det sølv blev smeltet om, nu vi alligevel ikke har noget at bruge etuierne til.

Nå, hvad skal vi så finde på next? Som en af mine gamle chefer engang sagde: »Al morskab foruden spiritus er kunstig!« Det har jeg ofte tænkt over. Kommer man ikke ligesom nemmere i kontakt med hinanden, når man »får en lille én«? Og i godt humør? Og et godt grin lægger jo flere år til vores levealder.

I »gamle dage« for ikke ret mange år siden, røg man mellem retterne ved et middagsselskab - i hvert fald i min familie. Og så måtte man pludselig slet ikke ryge. Så sad man (jeg) ved bordet og blev aggressiv, fordi jeg kun kunne tænke på, hvornår middagen var slut, så jeg kunne komme uden for og få en smøg. Og inden jeg så mig om, var det meste af selskabet også ude for at få afreageret.

Nu må man mange steder slet ikke ryge i fri luft. Men det er småting sammenlignet med, at det nu også er farligt at tænde stearinlys. Og så netop i denne tid. Er det sandt? Hvad bliver det næste?

Ja, undskyld jeg spørger, men jeg er blevet så gammel, og jeg har både drukket, røget og tændt stearinlys hele mit liv. Men jeg må desværre indrømme, at jeg for fem år siden holdt op med at ryge. Det blev altså for besværligt. Ikke på grund af økonomi, ikke på grund af helbred, men på grund af den hetz, der er over for rygere.

Ud på altanen - ned på gaden - ikke ryge i mit hjem. Ikke i flyveren - ikke på hospitalet - og heller ikke uden for sidstnævnte. Vi kender alle den gamle med, at »min moster blev 96, og hun røg og drak«. Ja, og min faster, der kun blev 61 og hverken røg eller drak, men allerede i halvtredserne spiste (ukendt næsten dengang) yoghurt, som skulle få én til at blive tusind år.

Nu ved jeg ikke, om jeg i fremtiden tør hygge om mine gæster med mine elskede levende lys. Jeg vil jo nødigt beskyldes for at være med til at slå nogen ihjel. Og burde vi i år have haft et juletræ uden julelys? Bliver julelys noget, man kun har i øjnene? Og da jeg heller ikke er kemiker, ved jeg ikke - men tror - at det må være mere forurenende at fremstille disse batteridrevne fyrfadslys og lysguirlander end at tænde et stearinlys.

Hvad bliver det næste?