Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Sidst i 1990erne, da jeg arbejdede som sportsjournalist på Det Fri Aktuelt, brød den professionelle cykelsport sammen. Det store dopinghykleri blev afsløret, og vi besluttede på redaktionen, at vi indtil videre ville undlade at skrive om cykelsport. Fyldt som den var med løgn og arrogance og medicinske eksperimenter. Måske ikke en helt gennemtænkt journalistisk vurdering set i lyset af, hvor mange sportsgrene, der rummer brodne kar, men vi ville markere en grænse for, hvor meget man skal promovere en sport med et så dybt moralsk fordærv.