Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

De døde talenters klub

De bogligt stærke elever i gymnasiet fortjener opmærksomhed på lige fod med de praktisk anlagte, for det er bogligt stærke, der er Danmarks fremtid.

Der skal også være plads til at udfordre de bogligt stærke i gymnasiet. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Nu er tålmodigheden rindet ud for mig. Jeg er træt af at blive ved med at læse artikler, der har fokus på de mindre fagligt dygtige elever. Debatten vedrørende den eventuelle indførelse af adgangskrav til gymnasiet har skygget for de boglige elever.

Jeg er lige begyndt i 2.g på Rungsted Gymnasium, og timerne i de forgangne år har været som at være på en krigsmark. Som Darwin fint udtrykte det, lever de mest ambitiøse gymnasieelever efter princippet: »Survival of the fittest«. Venner forvandles til konkurrenter, når læreren træder ind i klasselokalet. Herefter venter 90 minutters evig kamp om at formulere noget bedre end, hvad der tidligere er blevet sagt. Her starter maratonløbet, og det handler om at ligge forrest i feltet.

Karaktererne fylder også grusomt meget i den ambitiøse elevs hverdag. Et 10-tal kan være katastrofalt, hvis man som jeg drømmer om at få et snit på mindst 12,1, så der er en mulighed for at komme ind på Copenhagen Business School og læse International Business i fremtiden.

Det undrer mig, at ideen om adgangskrav til gymnasiet skaber skrig og klynk. Tidligere i foråret proklamerede medierne, at »gymnasieeleverne er for dovne«, og derfor dropper de lektierne. Hvis gymnasieeleverne ligefrem er dovne, burde det netop tyde på, at det er på tide at indføre adgangskrav.

Pointen med adgangskrav er ikke at frasortere elever, men derimod at lede dem på rette vej. Gymnasiet er ikke den rette vej for alle unge. Det er en fejl, at vi unge er blevet hjernevasket til at tro det. Hvis der klages over diversiteten i uddannelser, bør der fokuseres på at justere i præcis dem. Vi bør ikke skælde »dovne« gymnasieelever ud, fordi de blot har fulgt den vej, de har fået at vide, var den rette.

DU SKAL PLEJE dit talent. Myter beretter, at kun gymnasiet er vejen til succes, og at de andre uddannelser derfor er overflødige.

Men historien om Michael Phelps, der er den mest vindende OL-deltager nogensinde med 22 medaljer, er et bevis på, at vi skal fokusere på vores styrker i stedet for vores svagheder – om styrkerne så er boglige eller ej.

Phelps voksede op med ADHD, og allerede i børnehaven fik hans mor at vide, at hendes søn aldrig ville blive god til at fokusere. Da Phelps kom i skole, blev han drillet af de andre børn, fordi han så anderledes ud. Hans krop voksede ujævnt, og han lignede ikke de andre. For at komme af med sin energi, begyndte Phelps at svømme. Her fandt han sit sande talent, og hans mor støttede ham gennem den benhårde træning. Vi ved jo alle, at historien endte med 18 OL-guldmedaljer til Phelps.

Det, Michael Phelps gjorde rigtigt, var at fokusere på sine styrker i stedet for sine svagheder. På samme måde skal det gøres i gymnasiet.

De boglige elever forlanger ikke mere opmærksomhed end de praktiske elever. De forlanger blot samme mængde opmærksomhed. Hvis de boglige elevers styrker ikke finpudses, kommer de blot bagud i maratonløbet. Vi skal gøre, som Michael Phelps’ mor gjorde og fokusere på elevernes talent. Der skal arbejdes med talentet for at opnå resultater, der ikke kun er middelmådige.

Inderst inde burde vi alle vide, at det er de dygtigste elever, der i fremtiden kommer til at kunne differentiere Danmark internationalt. Det er de elever, som kommer til at skabe mulighederne og arbejdspladserne for de praktisk orienterede elever.

Vi skal videre nu, og det er ikke kun de praktisk orienterede elever, der skal videre. Det skal de bogligt orienterede elever også. Uden dem bliver Danmark middelmådigt.

I DAG HANDLER det ikke om at passe ind. Det handler om at skille sig ud. Derfor pukler eleverne for konstant at være i stand til at konkurrere. De, der ikke kan, falder bagud, og på den måde bliver der skabt A og B hold i klassen. Der fokuseres meget på at få de praktisk orienterede elever til at følge med i maratonløbet.

Men vi må ikke glemme dem, der er forrest i feltet, og som kæmper for at beholde deres plads. Heldigvis arbejder enkelte organisationer for at sikre særligt boglige elevers vilkår. Jeg vil nævne Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), som arbejder for at udfordre fagligt motiverede og akademisk talentfulde gymnasielever. På Rungsted Gymnasium fremmes de akademiske elevers interesser også. Der er i år oprettet forskellige talenthold som f.eks. »Biotek – leg i lab«, »Forfatter workshop – Creative writing« og »Democracy in action«. Talenthold som disse burde være langt mere udbredt. Forhåbentlig vil flere gymnasier oprette såkaldte »talenthold«.

Men vi gymnasieelever overlever ikke blot enkelte fag. Vi pukler og sveder for at kunne være forrest i maratonløbet. Dette gør vi ikke kun for vores egen skyld, for vi er ikke kun jeres fremtid – vi er Danmarks fremtid

Læs mere: Karakterkrav i gymnasiet vil ramme mønsterbryderne

Antorini vil stramme op i gymnasiet

Rektor: Universiteterne presser karaktererne op