Day Poulsen fremstiller adgang til psykologhjælp som ét stort tag-selv-bord betalt af skatteyderne, hvad der ikke holder. Som udgangspunkt må man som borger betale selv, hvis man ønsker at gå til psykolog. Kun ved meget alvorlige hændelser (seksuelle overgreb, selvmordsforsøg, røveri osv.) og diagnosticeret depression eller angst kan man med tilskud få dækket en del af psykologbehandlingen. Og max 2 x 12 samtaler.

Omtalen af den ’ultrahypede krisepsykologiske behandling efter såkaldte traumatiske hændelser’ undrer mig. Mener han for alvor, at disse hændelser er trivielle? Det kunne være interessant fx at spørge de elever, der en vinterdag kun akkurat overlevede en kæntringsulykke på Præstø Fjord, eller de traumatiserede børn, der tvangsfjernes fra uhyrlige overgreb i deres eget hjem, om de også finder krisepsykologisk hjælp ultrahyped? Det Cochrane-studie, jeg tror Day Poulsen henviser til, handler om lemfældigt udførte debriefinger og ikke debriefing udført af psykologer. Krisepsykologisk intervention er et fagligt anliggende, ikke en sludder for en sladder.

Der er udmærket dokumentation for effekten af psykologisk behandling, og ikke kun kognitiv terapi kan levere ’et rimeligt dokumentationsgrundlag’. Folketinget har derfor besluttet, at alle med let til middelsvær depression nu kan få tilskud til psykologhjælp. Psykoterapi kan desuden i mange tilfælde levere langt bedre og mere langtidsholdbare resultater end den medicin, Day Poulsen kan udskrive recept på.

Personer, der går ned med arbejdsrelateret stress eller bukker under for alvorlige kriser, melder sig i stort tal syge fra deres arbejdsplads. Det er dyrt for samfundet. Og det er uklædeligt at pakke deres situation ind i en plat fortælling om, at de går til psykolog ’blot fordi (de) bliver fyret, skændes med konen eller ser en mand falde om på gaden’. Og økonomi? London School of Economics har beregnet, at ubehandlet depression og angst giver det engelske samfund et årligt tab på 130 mia. kr., men at dette gigantiske sug i kassen vil kunne undgås med en investering på 6,6 mia. kr. Regeringen har valgt at bruge 3 mia. kr. på at gennemføre de forandringer, rapporten foreslog - herunder nationale programmer med psykologhjælp. Herhjemme har Danske Regioner tilsvarende beregnet, at samfundet får fem kroner igen for hver krone, der investeres i psykologbehandling.

Dansk økonomi er i krise, der skal prioriteres - også på sundhedsområdet. Lad det ske med ansigtet vendt mod og ikke bort fra virkeligheden. Det vil klæde debatten og muligheden for at finde løsninger, hvis det kan ske på et fagligt og sagligt grundlag.