Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Data-skandale

»Men måske skulle vi bekymre os lidt mere. For der er sandelig rig mulighed for at opsnuse data om os, der kan bruges til alt muligt.«

Kommentator byline: Tom Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den umiddelbart forargelige del af Se og Hør-skandalen handler om en tilsyneladende rådden moral i jagten på ligegyldige sladderhistorier om kendte og kongelige. Den endnu mere bekymrende del af skandalen handler om den lethed, hvormed fortrolige data om os allesammen åbenbart kan fiskes ud af lukkede systemer og deles med en større offentlighed. Der skal tilsyneladende blot én person til, ét menneske uden respekt for netop denne fortrolighed, eller måske styret af et berigelsesmotiv eller politiske holdninger – så kan oplysninger, som ikke burde have været delt med alverden, blive det.

Forleden skrev Edward Snowden et debatindlæg her i Berlingske, hvor han koblede Se og Hør-skandalen sammen med den NSA-overvågningsdiskussion, som hans eget læk af oplysninger har afstedkommet. Der er divergerende meninger om, hvorvidt Se og Hør-sagen har væsentligt at gøre med myndigheders eventuelle systematiske dataovervågning af borgernes færden og indbyrdes kommunikation, men på en underligt bagvendt måde har Snowden da i hvert fald en pointe: Uanset hvad man så mener om det, var det jo netop ham, ene mand, der var i stand til at åbne for NSA-diskussionen ved at lække fortrolige oplysninger om NSAs arbejdsmetoder rundt omkring i verden. Ligesom det var én person, Bradley Manning, som i 2010 lækkede ufatteligt enorme mængder af fortrolige efterretningsoplysninger til Wikileaks. Der skal åbenbart ikke mere til. Så er den datasikkerhed, vi til daglig formentlig ikke går og bekymrer os synderligt om, kompromitteret. Men måske skulle vi bekymre os lidt mere. For der er sandelig rig mulighed for at opsnuse data om os, der kan bruges til alt muligt. Det er netop det, Berlingskes serie #Sporet har vist med udgangspunkt i de digitale spor, de to politikere, Sofie Carsten Nielsen (R) og Jens Joel (S), har sat sig, og som denne avis’ undersøgende journalister har fået adgang til – og adgang til at bruge til at tegne mønstre om de to politikeres liv. Både professionelt og privat.

I 2014 kan man dårligt leve et funktionelt liv uden at afsætte dataoplysninger, som nogen potentielt set kunne misbruge, hvis de ville. Når vi hæver penge, løber en tur, går på nettet, taler i mobiltelefon, sender en SMS, trasker ned ad gågaden, tager toget med Rejsekortet, køber ind i supermarkedet, er i kontakt med kommunen, går til lægen eller på apoteket, fortsæt bare selv listen – hver gang afleverer vi et sæt af oplysninger, som nogen kan bruge til noget. Myndigheder, virksomheder, medier, læger, servicefunktioner, de mennesker vi frivilligt kommunikerer med. Men altså også hackere, tys-tys-kilder eller denne verdens Bradley Manning’er, Julian Assange’re eller Edward Snowden’er. Til hver sit formål, til ondt eller godt; men bruges og handles, det kan disse data.

Læs også: Kommentar: Snowdens nærmest rørende omsorg for danskerne

Skulle nogen have glemt, hvilken skala det lynhurtigt kan antage, så husk på den svenske hacker, der står anklaget for at have organiseret et dataindbrud hos Rigspolitiets registre hos IT-leverandøren CSC. Sagen kom frem i fjor, og den betyder, at alle danskere med et kørekort i 2012 fik stjålet personlige oplysninger, herunder deres CPR-numre. Her var det åbenbart den simple kombination af en hacker og nogle bristede sikkerhedssystemer, der fik millioner af CPR-numre og fortrolige oplysninger om 10.000 politifolks email-konti og passwords til potentielt set at flyde frit derude. Der er altså nok at bekymre sig om. Hvilket Se og Hør-sagen udover det moralsk/etiske aspekt blot synes at bekræfte.