Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danskerne gjorde modstand, Elbjørn

Hannah Bing Jackson: Elbjørns påstand om den mangelfulde danske modstand står dog i skarp kontrast til Kulturministeriets oprettelse af en database over ca. 75.000 danskere, der var involveret i illegal virksomhed under besættelsen, herunder medlemmer af kendte modstandsgrupper som Holger Danske, BOPA og Hvidstengruppen.

At krigens første år blev mindre voldsomme i Danmark end i Norge skyldes blandt andet den danske regerings opportunistiske samarbejdspolitik og Scavenius' nazivenlige retorik, hvilket bevirkede en langsommere optrapning af modstanden mod besættelsesmagten. Trods dette voksede den danske modstand i omfang og intensitet, hvilket kulminerede efter samarbejdspolitikkens ophør i 1943.

I sin bagatellisering af danskernes indsats ignorerer Elbjørn ligeledes modstandsbevægelsens og civilbefolkningens andel i, at størstedelen af de ca. 7.000 danske jøder undslap til Sverige, efter at jødeforfølgelserne startede i oktober 1943. Herved undgik de den tragiske skæbne, som var overgået flertallet af de norske jøder allerede et år tidligere. Den af nazisterne indsatte norske ministerpræsident, Vidkun Quisling, som Elbjørn også undlader at nævne, sørgede nemlig for, at nazisternes plan om massedrab på jøder blev gennemført i Norge. I marts 1942 konfiskerede den norske stat al jødisk ejendom, 26. oktober arresterede norsk politi alle jødiske mænd, og en måned senere jødiske kvinder og børn. Jøderne blev herefter anbragt på deporta­tionsskibe og transporteret til udryddelseslejren Auschwitz. Kun et fåtal af de deporterede norske jøder vendte tilbage i live.

Med al respekt for Max Manus og den norske modstandskamp er det derfor misvisende ukritisk at forherlige det, som Elbjørn betegner som Norges »stolte fortid«, og at hævde at den »står i stærk kontrast til danmarkshistorien«. Herved fortrænger og underkender han bevidst vigtige aspekter af såvel den danske som den norske besættelseshistorie. Disse aspekter har man i Norge i de senere år set nødvendigheden af at formidle til især børn og unge. Dette er en af grundene til, at man - i modsætning til i Danmark - har valgt at oprette et Holocaust-center, hvor man gennem forskning og undervisning viderebringer viden om både de positive og de negative sider af besættelseshistorien. Så måske burde vi i stedet rette blikket mod dette norske forbillede i forbindelse med Auschwitzdagen og 70-året for den tyske besættelse.