Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danske unge er mindre tilfreds med livet end alle andre

Meik Wiking
Læs mere
Fold sammen

»De sociale medier og samfundet presser en til at være en ideel person. Du skal være rig, du skal være kendt, du skal have familie, du skal se godt ud, du skal have den perfekte krop. Og det kan man bare ikke opnå.«

Ordene er Sebastians. Han er 16 år. Han har været med i en undersøgelse foretaget af Institut for Lykkeforskning for Nordea-fonden for at finde ud af, hvordan vi kan fremme gode liv blandt unge. Dét er der brug for. Selvom Danmark ofte klarer sig godt på diverse ranglister over trivsel og livskvalitet, er Danmark et af de to lande i Europa, hvor unge oplever lavere tilfredshed med livet end gennemsnittet af befolkningen.

Mens niveauet af livstilfredshed i Danmark normalt ligger på 7,5 på en skala fra 0-10, oplever de unge i undersøgelsen et niveau på 6,7. Tilfredsheden med livet er således 11 procent lavere end den gennemsnitlige befolkning.

Samtidig viser undersøgelsen, at der blandt de unge, der klarer sig bedst i skolen, er en større andel af unge, der føler sig mislykkede. 27 procent af de unge, der får høje karakterer, føler sig mislykkede mod 22 procent i gennemsnit.

Det kunne være et udtryk for det fænomen, der på engelsk kaldes »insecure overachievers«, altså personer, der gør det godt – men aldrig føler, de gør det godt nok.

De unge sætter barren for succes højt, og hvis de formår at springe over den, er de hurtige til at sætte barren en centimeter højere for sig .

De unge, der får høje karakterer, sammenligner sig med de andre i klassen, som også får høje karakterer. Et 10-tal er ikke godt, hvis en anden har fået 12. Det er den gamle historie om de to mænd på savannen, hvor en løve pludselig dukker op, og de to mænd giver sig til at løbe. »Vi kan ikke løbe fra en løve,« siger den ene. »Det behøver vi heller ikke,« siger den anden. »Jeg skal bare kunne løbe hurtigere end du.« Det handler om vores relative position.

En del af vores stræben efter lykke udmønter sig i at stræbe efter en højere position i samfundet og stræbe efter vores stammefællers respekt. Adam Smith, den skotske filosof og økonom, der skrev bogen Nationernes Velstand og gav os begrebet markedets usynlige hånd, har måske sagt det bedst: »Ønsket om at blive genstand for denne respekt, at fortjene og opnå anerkendelse og rang fra vores ligemænd, er måske den stærkeste af alle vores drifter.«

Udfordringen er, at hvis vores stræben efter lykke udelukkende beror på vores position i hierarkiet, havner vi i et nulsumsspil, hvor den ene taber, når den anden vinder. Samtidig er sociale medier som Facebook og Instagram redskaber i positioneringskapløbet – hvor de unge i dag har langt flere muligheder end tidligere for at kommunikere og redigere deres succes til deres omgangskreds. Det giver også liv til services som eksempelvis rejsearrangøren El Camino Travel, som i deres rejsepakke inkluderer en personlig fotograf, der tager billeder af de rejsende, og hver dag leverer perfekte fotos, som kan postes på de sociale medier.

Succesbilledet på Facebook

Ifølge et studie som University of Michigan har gennemført blandt unge amerikanere, mener 76 procent da også, at folk på Facebook portrætterer sig selv som mere lykkelige og mere succesfulde, end de i virkeligheden er. Til gengæld tilkendegav fire ud af fem, at deres egne profiler viste et retvisende og sandt billede.

Ifølge undersøgelsen var der også en klar sammenhæng mellem brugen af eksempelvis Facebook og livstilfredsheden: Jo mere en person brugte Facebook, jo mere trist blev personen. Et højt forbrug af Facebook i løbet af de to uger var sammenhængende med en lav lykkefølelse.

Så hvad er løsningen? Skal vi afskaffe Facebook eller karaktererne i skolen? Nok ikke. Men når vi giver de unge nogle frirum fra præstationerne og fra konkurrencen, kan vi forbedre deres livskvalitet markant.

Det er hovedkonklusionen i undersøgelsen »Det gode unge liv« som Institut for Lykkeforskning har foretaget for Nordea-fonden.

De unge, der har deltaget i aktiviteter støttet af Nordea-fonden, fortæller, at de oplever fritidsaktiviteter som frirum. Gennem Hip Hop Hub, Madfællesskaberne, Team Green og Orkerne Kommer har de unge danset, lavet mad, været i naturen og spillet rollespil. Vidt forskellige aktiviteter. Men fælles for disse fritidsaktiviteter er, at de giver de unge et frirum. Frirum uden krav til perfektion. Frirum hvor de ikke er bange for at tale om fiaskoer, og hvor de ikke skal bekymre sig om at blive bedømt og få karakterer.

55 procent af de unge deltagere har øget livstilfredsheden efter at have deltaget i aktiviteterne. Og den generelle livstilfredshed er øget med 12 procent for deltagerne i fritidsaktiviteterne. Det, synes jeg, er imponerende.

De unge i aktiviteterne føler, at de kan være sig selv over for hinanden og ikke er nødt til at foregive at være noget, de ikke er – og at de er gode nok.

Meik Wiking er direktør i Institut for Lykkeforskning.