Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danske muslimer bør række ud

Læs mere
Fold sammen

Siden angrebet på Charlie Hebdo har flere muslimske stemmer forholdt sig konstruktivt til, hvad vi gør nu – muslimer og ikke-muslimer sammen. De engagerer sig, fordi en fælles fremtid ligger dem på sinde, ikke fordi de føler sig forpligtet til at tage afstand fra angrebet, fordi de er muslimer.

Læs også: Vi står vagt om ytringsfriheden

Sådan bør det også være. Imamer, debattører og organisationers talspersoner, der har påtaget sig en stemme i offentligheden, kan til gengæld forventes at ville reflektere over begivenhederne på linje med resten af samfundet.

Desværre udviser en del af disse offentlige stemmer en selvoptagethed, der intet har at gøre med en fælles fremtid. De er optaget af at være ofre i stedet for at være med. De stiller sig selv uden for det samfund, de beskylder for at ekskludere dem. De forventer, at andre rækker ud mod dem, mens de sjældent tilbyder det samme den anden vej.

Læs også:Imam: Ny Muhammed-tegning er mindre krænkende - men det er ikke smart

Jurastuderende Tarek Hussein har for eksempel skrevet indlægget »Europas muslimer blev også angrebet i onsdags« (Politiken, 10. januar).

Her fordømmer han terroristerne for at have skadet hans profet mere end nogen tegning, og efter at have udtrykt sin medfølelse med de dræbte og pårørende tegner han et billede af muslimer som de egentlige ofre. Hans påstand er, at angrebet vil gøre det værre at være muslim i Danmark på grund af mistillid, og han efterlyser initiativer som det, der opstod efter gidseltagningen på Lindt-cafeen i Sydney. Her tilbød almindelige australiere at følges med muslimer i den offentlige transport, hvis de var bange for hævnangreb. Det gik under hashtagget »#illridewith you« – »jeg vil følges med dig. »

En sympatisk håndsrækning, som muslimer kunne tilslutte sig, for eksempel ved i samme ånd at tilbyde at følges med dem, der frygter at blive overfaldet af muslimer som homoseksuelle og jøder.

Mens det danske samfund debatterer, hvordan man kan række ud, og politiet for eksempel aktivt forsøger at rekruttere betjente med indvandrerbaggrund, er svaret knap så engageret den anden vej.

Retten til at gå med tørklæde ligger for eksempel mange muslimer på sinde, og med rette. Interessen ophører dog, når diskussionen gælder andre minoriteters ret til at gå i fred på gaden. I stedet beskyldes Danmark for at være racistisk, man føler sig forfulgt af frikadelle-debatter og frygter skolernes lejrture.

Hermed en opfordring til flere imamer, debattører og talspersoner om at stå frem og sige højt og tydeligt: Vi vil også følges med jer.

Læs også: Muslimer over hele verden tager afstand fra ny Muhammed-tegning

Drop offerrollen, gå med i stedet for at gå imod, og husk, at i et land, hvor satiretegnere, jøder og homoseksuelle har det godt, har muslimer det også godt. Hvis man virkelig ønsker at leve i fred, er man nødt til at kæmpe for alle, ikke kun for sig selv.