Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danske kvinders ret til beskyttelse er en by i Tyrkiet

Modelfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Statsministerens nytårstale var en hyldest til kvinders rettigheder, men han konstaterede også sidste år i DR, at der er langt fra Christiansborg til virkeligheden. For voldsudsatte kvinders vilkår rammer han plet.

GREVIO, den uafhængige ekspertkomité, der overvåger om Danmark overholder Istanbulkonventionen – Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – som Danmark tilsluttede sig i 2014, har netop udgivet deres første evaluering.

Et af de alvorligste kritikpunkter i rapporten er voldsudsatte kvinders beskyttelse. Groft sagt forholder politiet sig tilsyneladende til lovgivningen som et tag-selv bord, og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning er ikke lige deres kop te.

Loven indeholder ellers de redningskranse, som politiet kan kaste ud for at sikre ro og orden og forebygge yderligere vold. Enten efter anmodning, eller når almene hensyn kræver det. Det vil sige situationer, hvor den voldsudsatte ikke selv tør anmode politiet om at gribe ind, men hvor situationen har en sådan karakter, at politiet ikke med rimelighed kan undlade at agere.

Joan-Søstrene arbejder med afsæt i en frivillig rådgivning for kvinder, og vi er opmærksomme på, at politiet må prioritere ressourcerne. Der kan være meget, vi ikke kender til, men det burde ikke gå ud over voldsudsatte kvinders rettigheder.

Meget lidt anvendt

Politiet har haft mulighed for at udstede strakstilhold siden 1. januar 2017. Berlingske fandt efter aktindsigt i landets politikredse sidste år, at strakstilhold kun var anvendt i Københavns Vestegns Politi én gang, i Syd- og Sønderjyllands Politi tre gange, mens det ikke var muligt at finde ud af, om Københavns Politi havde udstedt et sådant i de første fem måneder af 2017. Mindst ni politikredse havde slet ikke udstedt strakstilhold i perioden.

Joan-Søstrene havde for nylig kontakt med en kvinde, der på femte uge ventede på at få svar på, hvorvidt der kunne udstedes et tilhold imod hendes ekspartner efter, at hun havde anmeldt ham for livstruende vold til politiet.

Prøv at sætte dig i hendes situation. Hvem kan hjælpe, så hun kan leve i sikkerhed og uden frygt for, at ekspartneren kommer og udsætter hende for mere vold, hvis ikke politiet kan?

Det tager mange måneder at opnå et almindeligt tilhold imod en voldsudøver. Strakstilhold skal derfor hjælpe i de alvorlige situationer, som mange voldsudsatte kvinder befinder sig i. Det er derfor bekymrende, at politiet forklarer den manglende brug med, at der ikke har været større behov.

Bortvisning af den voldelige part fra eget hjem ved alvorlig parforholdsvold har politiet haft mulighed for siden 2004. Ifølge den seneste evaluering fra Justitsministeriet er andelen af sager, der fører til bortvisning, på tre pct. Evalueringen viser samtidig, at politiet kun anvender bortvisning på baggrund af den voldsudsattes anmodning, men ikke ud fra almene hensyn. Det er kritisabelt, fordi mange voldsudsatte er bange for partneren, og ikke selv tør anmode om bortvisning.

Opret et interventionskontor

Politiet har over for GREVIO forklaret, at den meget begrænsede anvendelse af bortvisning skyldes, at ofrene foretrækker krisecenter, advarsler, frivillige aftaler eller anholdelse af gerningsmanden.

Selvom det kan være acceptable muligheder, minder GREVIO om, at formålet med bortvisning er at opnå sikkerhed for ofre for vold i hjemmet ved at fjerne gerningsmanden og respektere ofrenes ret til at blive i eget hjem.

Regeringens svar på GREVIOs kritik er, at voldsudsatte kvinder skal kunne vælge frit, om de vil blive hjemme eller tage på krisecenter, hvis de føler sig mere sikre dér. Frihed er vigtig, men faktum er, at i 2016 blev 61 pct. afvist ved henvendelse om en plads på et krisecenter.

Joan-Søstrene håber, at GREVIOs kritik vil blive fulgt op.

Politiet skal anvende lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som forudsat efter lovens intention. Folketinget skal i alle landets politikredse sikre etablering af interventionskontorer, som kan stå for social og praktisk opfølgning ved alvorlig parforholdsvold, når politiet har gjort deres. Sådan ser modellen ud i Østrig, som har været foregangsland. I Danmark har der været et interventionskontor i Østjyllands Politikreds i perioden 2012-2014, og evalueringen dokumenterer, at det kan stoppe parforholdsvold tidligere i voldsforløb end krisecentre kan.

Hvis statsministeren hylder kvinders rettigheder, kan han vise det her. Omkring 33.000 kvinder udsættes årligt for fysisk vold fra deres partner eller ekspartner, og den ret til beskyttelse, som for længst er besluttet politisk, realiseres ikke i praksis.

Danmark burde kunne opnå en guldmedalje i opfyldelse af Istanbulkonventionen, men kun hvis regering, folketing og politi sætter handling bag ordene. Ellers er kvinders ret til beskyttelse en by i Tyrkiet.

Julie Anna Eskesen og Dorte Rasmussen er rådgivere i foreningen Joan-Søstrene.