Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danske fængsler under Egyptens sol

Johan Reimann, direktør for Kriminalforsorgen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det sker en sjælden gang, at jeg i denne avis læser et indlæg, som jeg først tror, er ment i spøg, men hvor det efterhånden kommer til mig, at komikken er ufrivillig. Et sådant indlæg var kronikken 19. december af Lau Svenssen (LS) om driften af Kriminalforsorgen.

Kronikkens centrale forslag er, at danske fængsler opføres i udlandet, for eksempel i Egypten, hvor de kan yde en tiltrængt kompensation for de svigtende turistindtægter. Nu er det for det første en central del af statens suverænitet og højhedsret, at staten har monopol på magtudøvelse på statens territorium. Og Danmark har ikke suverænitet over Egypten.

Men bortset fra statsretten ville forslaget også betyde, at de indsatte skulle fragtes frem og tilbage mellem Danmark og Egypten, og at fængselspersonalet skulle stationeres i Egypten. Det vil ikke gøre driften billigere – den ville tværtimod blive langt dyrere.

Samtidig vil det markant forringe mulighederne for tilbagevenden til en kriminalitetsfri tilværelse, hvis afsoningen sker flere tusind kilometer fra det danske samfund, familien og omgangskredsen. Den eneste fordel måtte være, at fangerne vel kunne bruge deres udgang til en dukkert i Rødehavet eller sightseeing ved pyramiderne.

Et andet hovedtema i artiklen er udgifterne ved opførelse af et nyt fængsel på Lolland Falster. LS finder, at udgifterne hertil er alt for høje, når de sammenlignes med prisen på opførelse af et parcelhus.

Nu er det imidlertid fuldstændig irrelevant at sammenligne udgifterne ved at bygge et fængsel med udgifterne ved at bygge et parcelhus, med mindre der tænkes på et parcelhus, som opføres med ringmur, tv-overvågning, elektroniske alarmsystemer, uigennemtrængelige mure, panserglasvinduer og flugtsikre døre og arbejdspladser i baghaven.

Det er rigtigt, at det er dyrt at opføre fængsler både i Danmark og i udlandet. Vi gør i Kriminalforsorgen, hvad vi kan, for at barbere byggeudgifterne ned til det mest nødvendige og sørger for, at byggeriet sikrer den absolut billigste drift.

Men at sammenligne udgifterne ved at opføre et fængsel med udgifter ved at opføre et parcelhus tilhører afdelingen for spøg og skæmt.

Endelig hævdes det i kronikken, at det er en følge af regeringens politik, at afsoning af ubetinget frihedsstraf skal øges markant, således at der skal opføres tre-fire lukkede fængsler i Danmark.

Det er hverken regeringens eller Kriminalforsorgens politik. Tværtimod er det vores politik at fastholde det nuværende niveau for afsoningen af ubetinget frihedsstraf i vores institutioner – et niveau, der målt med internationale alen er lavt, og som mange misunder os.

Derimod skal vi satse på anvendelse af alternativer til frihedsstraf, hvad enten det drejer sig om fodlænker, samfundstjeneste eller domme med særlige behandlingsvilkår. Det – ved vi – er effektivt, og det er samtidig billigt.