Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Dansk samhandel med Kina blomstrer

Friis Arne Petersen: Kina er blevet en dynamo i dansk vækst og værdiskabelse. Hvis Danmark fortsat skal koble sig på den økonomiske udvikling i Kina og øge samhandlen, kræves der videreudvikling i forretningsmodellen hos de danske virksomheder, så de i højere grad målretter sig den økonomiske udvikling i Kina.

Den enkeltvare, der udgør den største eksport fra Danmark til Kina, er minkskind. Med den stigende vækst, vokser ønsket om luksusprodukter i Kina. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

For dansk økonomi er eksporten til Kina blevet en dynamo i den danske vækst, og intet tyder i øjeblikket på, at dette skulle stoppe. Vækstforudsigelsen på 7,5 procent i BNP for Kina er fortsat det største for nogen betydende økonomi. Det vil være det laveste niveau i Kina siden 1990, men det er ikke overraskende, da det følger den planlagte reformdagsorden hos den nye kinesiske topledelse mod sundere og mere bæredygtig vækst.

Dansk samhandel med Kina var for blot 20 år siden ubetydelig. I 2008 blev Kina dog Danmarks næststørste samhandelspartner uden for Europa. Samhandlen med Kina udgjorde i 2012 det historisk højeste niveau på samlet 101 mia. kr.

Udviklingen i samhandlen har været drevet af vare- og tjenesteeksporten i højere grad end importen, og det betød, at Danmark i 2012 for første gang i nyere tid havde overskud (på 1,02 mia. kr.) på samhandelsbalancen med Kina. Dansk eksport til Kina var på 51,3 mia. DKK i 2012 og importen var på 50,3 mia. DKK.

Dansk vareeksport til Kina er fordoblet de seneste fem år, og denne tendens er forsat i første halvår af 2013, hvor vareeksporten er steget 15,6 pct. i forhold til første halvår af 2012. I 2013 forventes vareeksporten at stige med 15 pct.

Disse tal er særligt gode, hvis vi sammenligner med vores nabolande. Den danske vareeksport til Kina voksede i 2012 relativt mere end både EU27 (6,2 pct.), Tyskland (2,7 pct.), Sverige (0,1 pct.), Holland (15,8 pct.) og Finland (-2,7 pct.). Kurven med de senere års danske efterslæb i eksporten til Kina er således knækket, og Danmark vinder nu igen markedsandele i Kina sammenlignet med andre europæiske lande.

Læs også: Kinas produktion trækker aktiekurser lidt op

FOR DE VIGTIGSTE varegrupper i dansk Kina-eksport, landbrug og fødevarer samt farmaceutiske produkter, lå eksportvæksten i 2012 på hhv. 31 og 37 pct. Hvis vi ser på den største danske enkelteksportvare til Kina - 10,9 mia. kr. i 2012 –, er det ubearbejdet minkskind. Den danske eksport kommer fra en sektor, der gennem forædling har skabt verdens bedste produktkvalitet, og som samtidig fastholder vigtige arbejdspladser uden for byerne.

Kina er imidlertid vigtigere for dansk økonomi end de rene samhandelstal tilsiger. Det skyldes markedets afgørende, samlede betydning for virksomhedernes internationalisering i forbindelse med produktion og adgang til det, der på mange områder allerede er verdens største marked. Danmarks direkte investeringer i Kina er næsten fordoblet siden 2008, og der er i dag ca. 500 danske virksomheder etableret på det kinesiske marked. Stort set alle større danske virksomheder er aktive i Kina.

Konservativt skønnet er 250.000 kinesere ansat i danske virksomheder i Kina. Succes på det kinesiske marked er ofte afgørende for danske virksomheders langsigtede succes. Den økonomiske interaktion mellem Danmark og Kina er i dag således udviklet udover rene vare- og tjenesteudvekslinger. Den rene danske produktion i Kina som følge af disse investeringer ses naturligvis ikke i handelsstatistikken, og den investering, der sker i Kina sker på grund af tre hovedtendenser: De lavere produktionsomkostninger, det store og voksende marked samt Kinas rolle i innovation.

Læs også: Sass: Danmark er klar til vækst

KINAS FOKUS I de kommende år vil ændre sig mod investeringer i mere udviklede markeder, der også vil komme Danmark til gode. Regeringen har målrettet gjort sit arbejde med vækststrategien, der iværksætter initiativer med oprustning og yderligere fokusering af indsatsen i Kina.

Den bilaterale myndighedskontakt kræver også konstant tilpasning. Her står Danmark godt rustet. De gunstige tal for dansk-kinesisk økonomisk samkvem er resultatet af 63 års god Kina-forståelse hos skiftende regeringer. Disse års besøg og genbesøg af ledere og ministre med centrale økonomiske ressortområder fremmer kontakten mellem myndigheder og forståelsen og udbyttet af samkvemmet på begge sider. Nogle af de steder, hvor der er kommet større udbytte, er blandt andet på videndelingen, hvor Danmark i 2007 åbnede et innovationscenter i Shanghai og et fælles universitetscenter i 2012 i Beijing.

Der er altså stadig rigtig god grund til at følge nøje med i udviklingen i Kinas økonomiske reformdagsorden, og landets økonomiske vækstsammensætning. Den fortsatte urbanisering, produktivitetsforbedringer, øget innovativ kapacitet og den hastige udvikling i den kinesiske mellem- og overklasse med stigende efterspørgsel og ændrede forbrugsvaner til følge betyder for dansk-kinesiske virksomheder en nødvendig løbende kurstilpasning og dynamisk tilgang til det kinesiske marked.

Hvis Danmark fortsat skal koble sig på den økonomiske udvikling i Kina og øge samhandlen med Kina, kræves der til stadighed videreudvikling i forretningsmodellen hos de danske virksomheder, så de i højere grad målretter sig den økonomiske udvikling i Kina.

For den politiske ledelse i Kina er i gang med en større omstrukturering af den kinesiske økonomi. Forbrug og serviceerhverv skal i langt større grad udgøre en større del af den kinesiske økonomi. Her er det vigtigt, at driftige danske virksomheder over en bred kam formår at justere deres strategier, så de rammer kinesiske forbrugsmønstre mere målrettet via indsigt og fornyelse, herunder via de nye områder, hvor kineserne får deres forbrugsvaner fra inklusiv de sociale medier.

I øjeblikket står danske virksomheder stærkt på dette plan. Forretningsområderne for virksomhederne vokser såvel absolut som relativt med hen til markedsandele på et marked med faldende vækst.

Igennem de danske virksomheders tilstedeværelse i Kina er der kommet en dyb forståelse for markedet blandt de virksomheder, der allerede er i landet. Det danske erhvervsliv har simpelthen udnyttet den markedserfaring og forståelse, som mange årtiers tilstedeværelse har givet. Samtidig er danske vareeksportvirksomheder mindre eksponerede end verdens naturressourceeksporterende økonomier, når en ændring i Kinas vækstmodel fra ressourcekrævende sværindustriel produktion mod øget indenlandsk forbrug kommer.