Dansk retssamfund og demokrati er på en glidebane

Lovgivningsprocessen og retssamfundet er efterhånden så næsten dagligt udfordret i Danmark, at der burde en gennemgribende undersøgelse til af det. Men hvem skal vogte vogterne?

»Uanset om en regering er rød, blå eller grå vil den have et incitament til at forsøge at få sin lovgivning og andre politiske mål lettest muligt igennem,« skriver Peter Kurrild-Klitgaard. Toms Kalnins / EPA / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark plejede at være et samfund, hvor retssikkerheden og den demokratiske proces var i højsædet. Hvor landet var kendt for, at en høj institutionel kvalitet gik hånd i hånd med en stor tillid – både borgerne imellem og mellem disse og staten. Man kunne stole på, at myndighederne opererede efter egne, klare regler og med stor gennemsigtighed.