De sagde noget i stil med følgende: ’Danskerne kan sagtens være anti-racister, for der bor jo ingen negre (det hed de) i Danmark, men vent bare til når der kommer en masse af dem, så bliver danskerne ligesom amerikanerne.’

Jeg voksede op i Hirtshals. Der var der faktisk mange udlændinge, dvs. færinger, islændinge, grønlændere og sønderjyder, men de var godt integreret, selvom de beholdt egen kultur og sprog. Når der blev flaget på halv 9. april, spurgte vores lærer om, hvorfor man gjorde det. Og vi svarede: ’Jo, den dag kom de..hanstholmere’. Vi sagde ikke ’satans’ i skolen. Hanstholmerne var blevet flyttet til Hirtshals under krigen.

Vi havde dog set en sort. Den kendte viceskoleinspektør Victor Cornelins fra Nakskov var på besøg på skolen og i missionshuset. Han stammede fra De dansk-vestindiske øer og var kommet til Danmark, da han som barn skulle udstilles på en koloniudstilling i Tivoli. Vi fik lov at røre ved hans hår. Hans halvbroder havde et værtshus i Aalborg, der hed ’Onkel Tom’. Der kom vi ikke.

Hvornår og hvorfor blev danskerne racister, sådan som det har været god tone at sige lige indtil for nylig, da der kom en bog af Henning Bech og Mehmet Necef der påviser, at det er vi ikke. Det vil sige, at vi igen er, som vi var i 50erne.

Danmark indførte indvandrerstop i 1973. Var det et udtryk for racisme? Næppe. Dengang var de fremmede endnu ikke muslimer, men arbejdere. I 80erne var vi bange for tamiler. Schlüter faldt på en ’tamilsag’. Hvem frygter eller foragter tamiler? De er da ellers meget mørke? Har en anden religion osv. Men de trives i Herning og omegn. Vores racisme er meget selektiv.

Racisme er, når man ikke bryder sig om islam. Stort set alle religioner accepteres, men ikke islam. Danskerne er ligeså islam-kritiske, som shia’er er sunnikritiske. Hvorfor? Det er jo ikke, fordi danskerne er kristne.

De progressives forklaring lyder: ’Der er en lille gruppe aktive islamkritikere, der har stor magt og indflydelse i Danmark, og de har påvirket den jævne befolkning til også at være islamkritiske.’ Folket er dermed uskyldigt, for det kan ikke have nogen mening andet end den, de har fået fra kendte islamkritikere som Mogens Camre og Jesper Langballe.

Hvorfor er det forkert (læs: racistisk) at kritisere muslimer? Jeg har netop genlæst Hans Kirks Daglejerne og Knuth Beckers Det daglige Brød. Jeg skal ellers love for, at de missionske bliver latterliggjort i begge romaner. Skal vi kalde dem racistiske? Ville Kirk påvirke danskerne ligesom Langballe? På mange måder viderefører nutidens islamkritikere de kulturradikale forfatteres kritik af indre mission og religion. Deres kritik af de fromme var meget lig den, man fandt i samtidens Tidehvervsbevægelse. Tidehverv den teologiske retning, som Langballe tilhører har derfor blot videreført sin religionskritiske linje. De kulturradikale har ændret mening og forsvarer nu en bestemt religion over for de DF-dannede religionsforagtere.

Og sjovt nok: Den første sorte i en dansk roman finder vi, tror jeg, i Kirks Daglejerne, hvor en sort baptist optræder.