Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Dansk EU-politik mangler modvægt

15debPeterNedergaard.jpg
Peter Nedergaard.
Læs mere
Fold sammen

Det danske EU-koordinationssystem drejer sig om, hvordan de sager forberedes, som danske ministre skal forhandle om i EU’s Ministerråd. Systemet fungerer gennem en række led. Første led består i de såkaldte EU-specialudvalg, som grundigt diskuterer sagerne, indhenter høringssvar fra organisationer og kommer med indstillinger til, hvad ministrene bør mene. Herefter vandrer sagerne videre til EU-udvalget i Udenrigsministeriet, en skriftlig høring i regeringens udenrigsudvalg og endelig debatten og den eventuelle mandatgivning i Folketingets Europaudvalg. Så er sagerne klar til at gå på Ministerrådets møder i ugen efter.

Systemet har fungeret på denne måde i mange år, og der nedlægges megen dedikation i at få sagerne frem til målstregen i tide. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke systemet trænger til en reform. Den beror på, at EU i dag griber ind i velfærdspolitiske (og dermed statsfinanserne) og erhvervspolitiske (og dermed arbejdspladser) spørgsmål med en intensitet, som ikke gjaldt, da sporene til det nuværende system blev lagt.

EU-sager om SU til andre EU-borgere, børnepenge til østeuropæere, konkurrencevilkår i godstransporten, Metock-dommen om vandrende arbejdstageres rettigheder, diskussionen om eventuel overimplementering af EU-direktiver osv. viser både, hvor dybt EU griber ind i indenrigspolitikken, og at EU-beslutninger ofte har konsekvenser, som blev overset i behandlingen af sagerne i det danske EU-koordinationssystem.

Hvad mangler EU-koordinationssystemet i så fald i dag med det nuværende stade i EU-integrationen? Lad mig besvare spørgsmålet ved at pege på, hvad dansk indenrigspolitik har, som EU-politikken ikke har. Mange hader Finansministeriets »budgetbisser«, men kendsgerningen er, at det kun er på grund af disses bissede og vedvarende Rasmus Modsat-indsats mod allehånde ønsker om øgede offentlige udgifter og mere regulering, at Danmark stadig trods mange odds er et nogenlunde velstående land. Uden Finansministeriet ville der muligvis herske sydeuropæiske tilstande i Danmark.

Det viser klogskaben i at etablere modvægte i det politiske system. Det har vi nationalt, men det har vi ikke i samme grad i EU-politikken. Godt nok sidder Finansministeriet med i mange EU-specialudvalg, men skal ikke gennemgå EU-lovgivningen på den samme grundige facon, som det sker med den nationale lovgivning.

OGSÅ UDENRIGSMINISTERIET er en gennemgående aktør i alle EU-specialudvalg. Udenrigsministeriets rolle er imidlertid ikke at være modvægt, men se til, at de danske positioner er i samklang med overordnede danske EU-holdninger og muligheden for, at tingene glider glat igennem i Bruxelles. Justitsministeriet spiller også i enkelte sager en rolle, men rollen er heller ikke her at agere modvægt.

Mit forslag er derfor at installere Finansministeriet som EU-bisse i det danske EU-koordinationssystem. Rollen skal som i den nationale politik være at trække i modsat retning af sektorministerierne og Udenrigsministeriet. Man skal have kapacitet til grundigt at behandle alle EU-forslag med henblik på at afdække eventuelle langtidseffekter for dansk politik. En sådan ny afdeling i Finansministeriet kunne være med til at sikre en mere bæredygtig dansk EU-politik og måske også en mere spids dansk interessevaretagelse i Bruxelles.