Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Dannelse og liberalisme

Søren Hviid Pedersen Fold sammen
Læs mere

Det står ikke så godt til med dannelsen i Danmark. I forbindelse med forhandlingerne om den nye gymnasiereform har Venstre foreslået, at man i praksis lægger historie, oldtidskundskab og religion sammen. Det i sig selv betyder ikke destruktionen af Danmark som kulturnation, på ingen måde. Men forslaget afslører ganske ufrivilligt, tror jeg, hvordan store dele af de politiske partier ser uddannelse. De ser uddannelse som noget, der næsten udelukkende skal forberede unge mennesker til at være arbejdskraft.

Selvfølgelig skal uddannelse også være uddannelse til et arbejde, ingen tvivl om det. Men det er ikke alt. Uddannelse er primært dannelse, dannelse af det hele menneske, der er i stand til at leve sammen med andre mennesker, at fungere sammen med andre mennesker. At have evne til at leve og fungere sammen med andre mennesker er forudsætningen for et godt liv og et godt samfund. For at kunne indfri dette mål, målet om dannelse, er det vigtigt at vide, hvem man er som menneske og som borger. Vi skal kende forudsætningerne for vores eksistens og identitet.

Eksistens og identitet er noget andet end fysik, matematik og kemi. Eksistens og identitet er især knyttet til sprog, kultur og historie. Det er derfor at fag som dansk, religion, historie, oldtidskundskab, filosofi, psykologi etc., er vigtige fag. De er grundlæggende fag, de er forudsætninger for, at mennesket kan indtage sin plads i fællesskabet og dermed være noget for sine medborgere. Det er i dette lys, vi skal se hvad debatten drejer sig om, og det er derfor, at det er værd at diskutere hvilket indhold, der skal være i vores undervisning i forhold til de unge mennesker.

Det forhold at et liberalt parti, som Venstre jo er, foreslår, at man i praksis lægger historie, religion og oldtidskundskab sammen, er udtryk for liberalismens helt grundlæggende værdinihilisme. Liberalismen er kræmmernes og individualisternes ideologi, og med denne ideologiske bagage har liberale svært ved at se uddannelse og dannelse som to sider af samme sag. Her reduceres uddannelse til udelukkende at være forberedelse til at være en arbejdskraft i kapitalismens hamsterhjul. Selvfølgelig skal historie, religion og oldtidskundskab være selvstændige fag, ja, jeg mener, at de skal styrkes.

Religion skal selvfølgelig ændres til kristendomskundskab. Når den kulturødelæggende globale liberale tsunami hærger verden, med de efterfølgende krav om, at skabe uddannelser udelukkende skal uddanne arbejdskraft, at alt skal måles og vejes gennem læringsmål og andet teknokrat gøgl, så skal alle borgerlige slå på dannelse som en sund modvægt til denne tendens. Uden dannelse forgår et selvbevidst folk, dets eksistens, dets borgersind eroderes og enhver form for fast fundament forsvinder. Tilbage er kun en tilfældig samling af uddannede kulturelle barbarer, hvis største ambition er at være forbruger, ikke borger eller dannede!