Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danmarks mørke fortid skal frem i lyset

28DEBNICOLE-JACQUELINE-OBOV.jpg
Nicole Jacqueline Obovo Valentin Emore Frederiksen Fold sammen
Læs mere

Historien om Danmark som kolonimagt skal frem. Gøres synlig for den danske befolkning. Fastholdes som en angrende del af nationalhistorien. Kun på den måde kan vi komme »hyggeracismen« til livs. Gør historien om Danmark som kolonimagt til en større del af pensum. Markér dagen for salget af Dansk Vestindien. Brug dansk slavetid som markør til at minde om, hvad der var og er. Lav en fast udstilling på Nationalmuseet, der skildrer fortællingen om dansk slaveri. Og gør den gratis.

Inddrag stemmer fra de koloniserede og deres efterkommere. At Danmark bryster sig af at være rollemodel for menneskerettigheder er problematisk, fordi det ikke tør se sin egen fortid som slaveejer i øjnene. Københavns bydele skjuler ikke ligefrem, at der var økonomisk gevinst ved trekantshandlen. Alligevel tør Danmark ikke stå ved det, man gjorde mod sorte afrikanere.

Slavehandlen går imod landets image som et tolerant og antiracistisk land. Og alligevel, på trods af landets image, kalder Danmark stadig sorte afrikanere, og andre minoriteter, for hvad som helst.

Dansk slavehandel er en del af nationalhistorien. Specielt med tanke på, hvor berigende det har været for Danmark at gøre afrikanere til slaver. Det er en historie, Danmark undgår at fortælle, så selv du får svært ved at finde ud af, hvornår noget er racistisk. Når Danmark så taler om Grønland som tidligere dansk koloni, eller om Dansk Vestindien, får du altid kun én historie fortalt. Den tidligere slaveejers. Hvis vi derfor ikke anerkender vores egen slavetid, kan vi ikke løse problemerne med racisme i dag. Slavetiden bliver gjort til et overstået kapitel. For det kan jo umuligt være noget, der påvirker den dag i dag, vel?

I Danmark kvæler man sandheden

Hver fjerde dansker synes, det er i orden at sige »neger«. Og nu efterlyser Nordjyllands Politi en »mand, neger, kort krøllet hår, ca. 180 cm.« Eksempler på dansk hverdagsracisme, som du slet ikke tænker videre over.

Hvis jeg spørger folk på gaden, hvad slavehandlen betød for Danmark frem til i dag, er det kun få, der kan svare på det. Også selvom vi har Søren Espersen fra DF, der bevidst siger »neger« for åben skærm og samtidig kalder sig farveblind. Vi har desuden ingen mærkedage eller monumenter. Vi har intet, der markerer dansk slaveri i det offentlige rum.

I Amsterdam er der en årlig mindedag for udnyttelsen af afrikanere med taler af bl.a. statsministeren ved monumentet af Erwin de Vries i Oosterpark. I Washington har man åbnet det første nationalmuseum for afro-amerikansk historie. Det sker i takt med åbenlyse mord på afroamerikanere af det amerikanske politi. Bøger og foredrag om slaveri »is the new black«. I Danmark kvæler man derimod sandheden. Og dét er et problem. Vi skal mindes den tid og gøre det til en del af vores bevidsthed. Først bagefter kan vi tage hånd om dansk hverdagsracisme.