Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danmark må tage sin del af ansvaret

Udlændingemyndighedernes hårde kurs mod eritreiske asylansøgere gennem 00’erne resulterede i et lavt antal asylansøgere fra det afrikanske militærdiktatur. Kursen blev først ændret efter klager over Flygtningenævnets afgørelser til FNs tortur- og menneskerettighedskomite, som medførte en stigning.

Kommentar
»Berlingskes afdækning af Eritrearapporten, der støttes af flere af rapportens kilder, har betydet, at Udlændingestyrelsen alligevel har måttet give asyl i 119 ud af 121 sager i midten af januar 2015.« På billedet flygtninge fra Eritrea fotograferet i det midlertidige modtagecenter i det tomme Helsingør Hospital. Foto: Scanpix/Linda Kastrup
Læs mere
Fold sammen

Udlændingestyrelsen har omsider givet asyl til 119 flygtninge fra Eritrea, og i den forbindelse blev jeg spurgt, om det nu ikke var for mange. Lad det være sagt med det samme: Én flygtning er én for mange. Ingen skal tvinges til at forlade sit hjemland på grund af frygt for fængsling og tortur.

Men desværre er Eritrea et af de værste militærdiktaturer i verden, som befinder sig i en uafsluttet kold krig med Etiopien. Både mænd og kvinder har derfor værnepligt, og det er ulovligt at udrejse uden tilladelse. Grænsevagterne har ordre til at skyde mod egne borgere, der forsøger at udrejse uden tilladelse. Demokratiske rettigheder som ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed er meget begrænset, hvilket skaber frygt hos befolkningen, som antændes af propaganda og rygter. Mere end 50 fodboldspillere er hoppet af landsholdet og har søgt asyl til mesterskaber i udlandet, og flere andre atleter har fået samme idé. FN regner med, at der flygter op til 4.000 personer fra Eritrea hver måned – herunder flere hundrede uledsagede unge.

Berlingskes journalister fortjener stor hæder og Cavlingpriser for at dække Eritrea-skandalen i avisen de seneste måneder. En række af avisens forsider og artikler har undergravet Udlændingestyrelsens Eritrearapport og styrelsens behandling af eritreiske asylsager. Men der findes desuden en forhistorie om Flygtningenævnet, som læserne skal have mulighed for også at få indblik i.

Historien starter lang tid før 2014, hvor Flygtningenævnet gennem årene gav afslag på afslag til eritreiske asylansøgere, der synes at være baseret på et skønmaleri af situationen i Eritrea.

Kigger man på de lande, vi normalt sammenligner os med, får man en anden historie; i Norge var eritreiske asylansøgere den største gruppe – senest i 2013 hvor 2.235 asylansøgere fra Eritrea fik asyl. Samtidig fik 2.565 asyl i Sverige – den tredjestørste gruppe efter syrere og statsløse. I Danmark var gruppen end ikke i top ti på grund af Flygtningenævnets stramme praksis. Resultatet var, at asylansøgerne fra Eritrea for alt i verden forsøgte at undgå Danmark og i stedet søgte asyl i de omkringliggende lande.

Jeg og andre asyladvokater indbragte derfor de relativt få sager til FNs Menneskerettighedskomite og Torturkomiteen, der bad de danske myndigheder stoppe udsendelser til Eritrea. I slutningen af 2013 genoptog Flygtningenævnet så flere sager og gav herefter asyl til en håndfuld eritreere.

En enkelt sag nåede Flygtningenævnet ikke at genoptage, før FNs menneskerettighedskomite statuerede, at Danmark overtrådte FN-Konventionen, da de gav afslag på asyl til min klient, der af religiøse årsager ikke ville aftjene værnepligt i Eritrea. Menneskerettighedskomiteen fastlog, at asylansøgere risikerer seriøse repressalier ved at vende tilbage til Eritrea. Dermed var der lagt op til en ny praksis i Danmark.

I starten af 2014 steg antallet af eritreiske asylansøgere i Europa kraftigt – i Danmark var stigningen desuden betydelig, fordi Flygtningenævnet havde givet asyl til eritreiske asylansøgere efter kritik fra FN. Medierne skrev i foråret 2014, at eritreiske asylansøgere nu fik asyl, og eritreere fik derved at vide, at der var bedre chancer for at blive lukket ind i Danmark.

Flygtningenævnet havde rettet ind og fik samme praksis som de omkringliggende lande, og det er derfor ikke underligt, at antallet af asylansøgere er steget.

Justitsministeren ville dog ikke se denne »logik« og slog alarm over antallet af eritreiske asylansøgere. Udlændingestyrelsen sendte derefter en såkaldt fact-finding mission til Eritrea og satte sagerne i bero; indrejsetallet faldt herefter brat.

Berlingskes afdækning af Eritrearapporten, der støttes af flere af rapportens kilder, har betydet, at Udlændingestyrelsen alligevel har måttet give asyl i 119 ud af 121 sager i midten af januar 2015. Så først og fremmest en varm tak til Berlingske på vegne af de eritreere, der nu omsider opnår den beskyttelse, de hele tiden har haft så desperat behov for.

Forløbet viser, at de danske udlændingemyndigheders signalpolitik har udelukket de rigtige flygtninge, der har behov for beskyttelse i Danmark. Det er hverken fair over for de mennesker, der søger om hjælp eller for de omkringliggende lande, der har taget imod flere tusinde eritreiske asylansøgere, mens Danmark kun har accepteret en håndfuld.

Så længe FNs sanktioner mod det eritreiske styre ikke virker, så længe styret ikke ændrer sin politik, må vi tage en del af ansvaret. Nej, sammenlignet med de omkringliggende lande tager vi ikke for mange eritreiske asylansøgere. Én asylansøger er én for mange, men Danmark tager for få.