Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danmark ligger fortsat i forsknings-toppen

"Vi må i den forbindelse stille os undrende over for denne pludseligt ændrede tone fra erhvervslivet. Den private sektor i Danmark plejer at stå for en linje, hvor man ønsker en nedprioritering af den offentlige støtte til fordel for investeringer i vækst og arbejdspladser i det private erhvervsliv. "

Jacob Jensen (V). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I onsdagens udgave af Berlingske langer erhvervslivet, med Novo Nordisk og Dansk Erhverv i front, igen ud efter regeringens planer om at skære i bevillingerne til forskningsområdet i forslaget til den kommende finanslov, og Dansk Industri stemmer også i med det samlede klagekor. Novo Nordisk’ koncerndirektør skruer endda op for dommedagsretorikken med trusler om at finde andre græsgange, fordi det med besparelserne »… bliver svært at retfærdiggøre over for min ledelse og bestyrelse, at Danmark er det rigtige sted at placere vores forskning.«

Det er aldrig sjovt at opleve nedskæringer på egen krop og sektor, men vi må opfordre erhvervslivet til at udføre et realitetstjek på den virkelighed de befinder sig i. Den er ikke så slem, som de får det til at lyde.

Danmark ligger som bekendt i den forskningsmæssige elite. Danmarks førertrøje stammer fra Globaliseringsrådets arbejde under VK-regeringen i 2005-2006. Dengang var det et ambitiøst ønske om at hæve investeringen i offentlige forskningsudgifter til én procent af BNP. Det var ikke nogen let opgave at indfri det mål. Det lykkedes under VK-regeringen, og med finanslovsforslaget for 2016 leveres der fortsat på denne ambitiøse målsætning. Selvfølgelig er forskning essentielt for væksten i Danmark, og følgelig prioriterer regeringen allerede området i særlig høj grad. Derfor virker kritikken fra Novo Nordisk og Dansk Erhverv temmelig hul.

Danmark ligger solidt i top 3 over OECD-lande, der investerer flest midler og ressourcer i offentlig forskning. Den placering bevarer vi, selv med de varslede besparelser. Der er med andre ord meget få steder i verden, hvor forskningen har bedre vilkår end her til lands. Faktisk har Verdensbanken netop placeret Danmark som nummer 1 i Europa og nummer 3 på verdensplan over lande, hvor det er bedst at drive virksomhed.

Det lader til at Dansk Erhverv, Dansk Industri og Novo Nordisk har glemt, at regeringens finanslovsforslag faktisk har en offensiv vækstprofil. Erhvervslivets rammevilkår styrkes med over to milliarder kroner. Det sker ved afskaffelse af NOx-afgiften, afskaffelse af reklameafgiften og bedre vilkår for generationsskifter i familieejede virksomheder.

Samtidig har regeringens kasseeftersyn vist, at den tidligere regering har efterladt en regning på tre milliarder kroner årligt i de kommende år. For at styrke holdbarheden i dansk økonomi er der ligeledes brug for at nedbringe det strukturelle underskud, så balancen på de offentlige budgetter er inden for rækkevidde de kommende år. Fortsat gældsættelse er jo bare at skubbe regningen foran os. Derfor må der prioriteres, og de fleste dele af den offentlige sektor må bidrage til at styrke dansk økonomi.

Vi må i den forbindelse stille os undrende over for denne pludseligt ændrede tone fra erhvervslivet. Den private sektor i Danmark plejer at stå for en linje, hvor man ønsker en nedprioritering af den offentlige støtte til fordel for investeringer i vækst og arbejdspladser i det private erhvervsliv. Nu virker det som om, at Novo Nordisk og Dansk Erhverv prioriterer større offentlige udgifter over skatte- og afgiftslettelser for erhvervslivet. Hvis det er tilfældet, er der godt nok tale om nye toner fra Dansk Erhverv og Novo Nordisk.

 

Jacob Jensen og Torsten Schack Pedersen er begge medlem af Folketinget og hhv. finans- og erhvervsordfører for Venstre.