Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Danmark kan ikke vinde på den fladeste masseturisme, men på den bedste kvalitet.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver gang Venstre er ved magten, kommer de forbandede bondegriller igen, som Holbergs Jeppe sagde, da han lå i baronens seng. Bondegrillerne i Venstres tilfælde er de indædte forsøg på at bekæmpe alt, der forhindrer kortsynede politikere og profitfikserede borgere i at presse den sidste krone ud af landskabet.

Synsmåden bag er, at den eneste form for værdi der findes, er den, man kan sætte i banken. Mennesker, der har et mere nuanceret blik for vores fælles verden, karakteriseres af bondegrillernes bagmænd, dvs. en række borgmestre, nogle mindre kløgtige folketingsmedlemmer, visse interesseorganisationer og dagbladet Jyllands-Posten, som nostalgikere, der længes efter at genskabe en verden, som Morten Korch så den.

Vrøvl er det, men man skal ikke undervurdere vrøvls magt. Det fremgår af den berømte økonom Carlo M. Cipollas essaysamling fra 1988, hvori han formulerer »The fundamental Laws of Human Stupidity«. Hans fem love er værd at tænke over. Her vil jeg blot nævne lov nr. tre, der lyder, at en person drevet af dårskab er en person, der skaber tab for en anden person eller en gruppe af personer og ikke selv har nogen gevinst ud af det, men måske ligefrem selv lider tab. – Man kan give »stupidity« en mere direkte oversættelse, men her i Læst og Påskrevet er vi høflige.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen står efter min vurdering i en temmelig enestående situation som den, der kan føre moderne tider ind i den politiske verden. Regeringsgrundlagets titel »Sammen om fremtiden« udpeger retningen. Han kan fortsætte den moderniseringsproces, der blev indledt af forgængeren Uffe Ellemann-Jensen og accelereret af Anders Fogh Rasmussen, og som går ud på at gøre Venstre til det bredt favnende, statsbærende parti, som Socialdemokratiet var i det 20. århundrede.

I den proces er den evige Venstre-jagt på planloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven kontraproduktiv, gammeldags bondegriller, reminiscenser fra dengang, da partiet var et klasseparti for stærke bondeinteresser og for synsmåder, der hører en efterhånden fjern fortid til. Man skaber ikke værdi i dag ved at pløje lige indtil den sidste millimeter af markskellet og ved at sprøjte og gødske hæmningsløst, og der er ingen fremtid af kvalitet i at plastre land og vand til med kæmpevindmøller og molestere kysten til med fantasifulde vandlande og betonhoteller, bygge luksusvillaer i kystnærhedszonen og industrialisere det åbne land mere, end det allerede er sket med de kæmpestore industrianlæg, som vindmøllerne udgør, og som tilsyneladende slet ikke kendes af hovedstadens vindmøllesværmere, der stadig lever i illusionen om, at en vindmølle er sådan en lille, hvid, fotogen NGO-sag, der frelser verden.

Man skaber værdi ved at styrke de kvaliteter, der er egne for vores land, den frie kyst, de åbne landskaber med den bløde horisont, den uformelle omgangsform, det kreative sindelag. Ordentlige cafeer og restauranter. Kokken Rasmus Oubæk har sagt, at der bliver lavet så meget skidt på restauranter rundt om i provinsen. Han har ret. Danmark kan ikke vinde på den fladeste masseturisme, men på den bedste kvalitet og naturens særpræg. Samt et meget lavere omkostningsniveau. Det er, hvad vi skal satse på. Men i kreativ henseende er de fleste kommunalpolitikere den rene jammer. Deres kreativitet rækker ikke længere end til at forbruge af den natur, der er deres egns største aktiv. Ligesom Venstre nærer Berlingskes lederskribent (29.7) en bevægende tillid til kommunalpolitikernes fremsyn og dømmekraft. Tillid er godt, bedre er det at forholde sig til realiteterne. Erfaringerne fra før planloven samt nutidens hensynsløse vindmølleplaceringer og fjord-kommunerns arkitektonisk skandaløse udnyttelse af de gamle havnearealer til byggerier, jeg vil kalde velhaverslum, berettiger ikke tilliden.

Sidste gang Venstre kom til magten, fik bondegrillerne regeringen til at ændre planloven, så det blev muligt at udstykke 8.000 nye sommerhusgrunde. Ingen andre end borgmestrene og spekulanterne så behovet i et land, hvor der i forvejen er lige så mange sommerhuse som blade på træerne. Nu, mere end ti år senere, ligger de fleste grunde usolgte hen. Det er blevet en fiks idé hos landets fantasiløse Venstre- og socialdemokratiske borgmestre, at planloven står i vejen for enhver nok så lille forandring. Men som specialisten i miljøret, professor, dr. jur. Peter Pagh har påvist (Politiken, 23.6), er det ikke planloven, men myndighedernes rigide administration af strandbeskyttelsesreglerne, der er skurken.

Og som professor, cand.jur., ph.d. Helle Tegner Anker, Biovidenskab ved Københavns Universitet, har påvist (Jyllands-Posten, 17.7), står planloven ikke i vejen for en afbalanceret udvikling. Nej, det gør vanetænkningen, belåningsforholdene, de ringe internetforbindelser, prisniveauet og skattelovgivningen derimod. Men hvad borgmestrene kan byde på, fremgår af listen med de 38 projektforslag, der er indsendt til Naturstyrelsen i tilknytning til folketingsflertallets kystforsøgsordning fra december 2014. Læs selv listen  og gys.