Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Damebladet

Henrik Dahl:En god kollega fra kommentariatet - kvinde, skal jeg skynde mig at sige - undrer sig fra tid til anden over, at dameblade er så fordummende. Om stort set alle emner - herunder således også, må man antage, vægtkontrol, makeup og sko - kan der siges både kloge og dumme ting. Derfor ligger dameblades dumhed ikke i deres emnevalg, men i deres emnebehandling.

Henrik Dahl, sociolog, forfatter Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forleden faldt jeg over en typisk damebladsartikel om parforhold. Ganske vist stod den at læse i Politiken, men en damebladartikel: det var det lige godt. Forfattet af Ditte Giese, som jeg herefter for nemheds skyld vil kalde Damebladet.

Artiklens emne var ’midtvejskrise’ - nærmere bestemt den graverende slags, der udvikler sig til skilsmisse.

Næsten ingen mennesker ønsker, at deres parforhold skal gå i stykker - slet ikke, hvis de stifter familie. Derfor er det uomgængeligt, hvis man vil sige noget fornuftigt om emnet, at behandle brud som en slags ulykkestilfælde eller utilsigtede hændelser, som det hedder på hospitalerne.

Men sådan tænker Damebladet ikke. Damebladet starter i kendisverdenen, så vi kan være sikre på at få noget kvalitet og realisme ind i diskussionen fra starten. Så går det videre og spørger sig selv, om det er særlig maskulint at blive ramt af midtvejskrise. Indgang er givet til et af højdepunkterne inden for disciplinen ’Den frugtesløse samtale’: Fordelingen af skyld mellem kønnene.

Gad vide, om en mand, der er i krise over, at det, han engang troede på, ligger knust på jorden og han skal skilles fra sine børn, ønsker eller magter at fremlægge sin sorg og sin frygt for et billed-ugeblad? Eller for Damebladet - der åbenbart har for vane at referere personlige samtaler i Politiken? Det reflekteres der ikke et sekund over i artiklen.

»Vi sad bare der.« »Vi glemte hinanden.« Ja. Sådan lyder den overlevende pilots forklaring. Men hvilken havarikommission i verden er så dum, at den stopper sin undersøgelse dér? Damebladet og ingen andre.

Nu har Damebladet linet mændene op som dumme og barnagtige. Hvorefter der er gjort klar til at sende the good guys ind på scenen: »Når jeg kigger mig omkring, har jeg tværtimod svært ved at få øje på kvinder i midtvejskrise. Faktisk virker det nærmest, som om kvinder bliver glade af at nærme sig 40.« Er du blind og døv, søster Lagkage? ville en mindre høflig klummeskriver anføre her.

Det skal jeg afstå fra.

Faktisk er der forsket i sådan noget, Damebladet skriver om. Men det kan Damebladet selvfølgelig ikke tage sig af.

Det, der fører til brud, er en langvarig svækkelsesproces. Forskningen taler om, at en partner (kønnet ufortalt), der har tilbøjelighed til at reagere negativt med vrede eller frygt tager af hovedstolen. Hvorimod en partner - igen: kønnet ufortalt - der optræder samvittighedsfuldt i forhold til aftaler og pligter, eller som har et venligt og imødekommende væsen bygger den op.

Som tankeform er Damebladet lig med kondenseret fordummelse. Men så længe kvinderne ikke boyKotter den, vil den klø på i sit åndløse virke.