Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Dagpengene er for høje

Læs mere
Fold sammen

Der har været meget fokus på gevinsten ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Det er særdeles relevant. Men det er også nødvendigt at se på dagpengesystemet. En person på maksimale dagpenge vil tabe knap 400 kr. om måneden ved et lavtlønsjob til ca. 117 kr. i timen, hvis der indregnes transportomkostninger på 500 kr. om måneden. Ifølge Økonomiministeriet er transportomkostningerne i gennemsnit 900 kr. om måneden for en fuldtidsbeskæftiget. For en person med et og to børn er gevinsten ved et lavtlønsjob på 13 hhv. 12 kr. om måneden.

Nogle vil indvende, at det ikke er meningen, at personer på maksimale dagpenge skal tage lavtlønsjob. Men f.eks. hvis en industri-virksomhed (kunne være et slagteri eller en fabrik) lukker i et udkantsområde, kan det være svært for en tidligere industriarbejder at finde et tilsvarende job. Her kan det eneste alternativ i en periode være et lavtlønsjob i landbruget eller som kassemedarbejder. Problemet er blot, at jobalternativet ikke umiddelbart er økonomisk attraktivt for den ledige dagpengemodtager. Selvfølgelig vil nogle dagpengemodtagere tage jobbet alligevel, fordi de kan lide at arbejde, vil være sammen med kollegaer, eller fordi man kan forvente en lønfremgang i takt med mere joberfaring. Men andre vil fravælge lavtlønsjobbet, fordi job-gevinsten »nu og her« er forsvindende lille. Det er videnskabeligt veldokumenteret, at lavere dagpenge vil øge beskæftigelsen.

Den lille gevinst ved et lavtlønsjob medvirker altså til, at nogle dagpengemodtagere ikke tager ledige job. Og det kan medvirke til, at et kommende opsving bremses af mangel på arbejdskraft, fordi virksomhederne ikke kan besætte stillinger. Det vil være meget uheldigt. Både fordi det skader velstanden, og fordi det svækker de offentlige finanser, når personer er på dagpenge frem for i job. Desuden kan der være dagpengemodtagere, der fravælger mere vellønnede job, simpelthen fordi jobgevinsten stadig er for lille.

Regeringen har nedsat en dagpengekommission, og det er godt. Men målsætningen for reformen er alene, at reformen ikke må svække beskæftigelsen og de offentlige finanser. Det er slet ikke ambitiøst nok, herunder når det erindres, at et opsving risikerer at blive bremset af mangel på arbejdskraft. Efter et folketingsvalg bør kommissoriet gøres mere ambitiøst, så målsætningen f.eks. bliver, at dagpengereformen skal øge beskæftigelsen med 10.000 personer, og at de offentlige finanser skal forbedres med godt fire mia. kr.

En måde at håndtere dette på er at reducere dagpengene med ti pct. Det vil øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer ud fra Finansministeriets regnemetoder. Og det vil forbedre de offentlige finanser med 4½ mia. kr. De 4½ mia. kr. vil være en god startkapital i en skattereform, der skal gøre det mere attraktivt for danske beskæftigede at arbejde flere timer og mere produktivt. For 4½ mia. kr. kan man reducere topskatten med ca. ti pct. point. Det vil sende marginalskatten ned fra 56,5 pct. til ca. 47 pct. En sådan marginalskattereduktion vil øge arbejdsindsatsen svarende til 6.000 fuldtidsbeskæftiget personer.