Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Dagens brev: »Var det ikke en ide at behandle borgerne som mennesker og ikke marionetdukker?«

RB plus.Postaftale forringer service for borgerne En ny politisk aftale betyder, at Post Danmark ikke længere skal udbringe post seks dage om ugen, og hurtig A-post forsvinder helt. Se RB 03.05.20116 kl.08:30 - - ARKIVFOTO. Der er brug for en ny og moderniseret taxilovgivning i Danmark, siger transportministeren til DR. (se Ritzau historie 072020) Fredag den 2. oktober 2015 besøgte den slesvig-holstenske transportminister Reinhard Meyer København for at drøfte Femern Bælt-forbindelsen med den danske transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt. Her er det den danske transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

25. april modtager jeg med posten en indkaldelse til undersøgelse på Frederiksberg Hospital til selv samme dag. Brevet er dateret torsdag 14. april og formodentlig sendt med B-post, hvilket man ikke kan se, da det ikke er stemplet.

Om det er hospitalet, der er for optimistisk, eller B-posten, der er for langsom, skal jeg lade være usagt, men i hvert fald siger telefonsvareren på hospitalet, at man ikke kan aflyse tider dagen efter.

Da der også er kassetænkning i det offentlige, kan jeg naturligvis godt forstå, at man ikke bruger A-post til 19. kr. pr. brev, selvom pengene kun vil gå fra én kasse til den anden.

Nu kunne jeg naturligvis være tilmeldt E-boks, men tænk hvis jeg havde været det og havde siddet på den anden side af jordkloden, så skulle jeg have haft dårlig samvittighed, idet man kun kan kontakte hospitalet på telefon i telefontiden. Mailadresse findes ikke.

Ved kontakt til hospitalet 26. april får jeg at vide, at jeg skal ringe dagen efter, da systemet har været nede det sidste døgns tid.

Jeg er rigtig glad for, at hospitalet vil behandle mig hurtigt, men jeg er også glad for, at man endnu ikke har indført bøder for ikke at møde op til indkaldelser. For hvem har bevisbyrden for, at man »rettidigt« har kunnet afmelde?

Hvorfor stanger hospitaler bare en tid ud, som i 90 pct. af tilfældene skal rettes, i stedet for at gøre lige som tandlæger, hvor tiden aftales med patienten? Det kunne bare meddeles, at man nu kan ringe og aftale tid.

Intet under at befolkningen tit bliver tosset over de offentlige væseners gøren og laden, ligesom når man placerer en fotovogn på Roskildevej en søndag formiddag med sparsom trafik ud for et vejarbejde, når ingen vejarbejdere er på arbejde. Tilkalder man politiet for noget mere nyttigt, kommer de tit ikke.

Heldigvis var det ikke mig, der fik bøden, men var det ikke en ide at begynde at behandle borgerne som mennesker og ikke marionetdukker.

Til sidst skal jeg ikke undlade at nævne, at det nu er fem år siden, at jeg startede min klage over min ejendomsvurdering fra 2011, og at sagen stadig ligger og venter på ubestemt tid i Landsskatteretten.

Er det bare mig, der ikke kan forstå logistikken hos de offentlige væsener?