Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Dårlige studerende er også universiteternes egen skyld

31debLasseMarker.jpg
Lasse Marker. Fold sammen
Læs mere

»Det står så sløjt til med studerendes selvstændighed, koncentration og faglighed, at hver tiende studerende slet ikke burde være på universitetet,« lyder vurderingen fra 1.200 forskere og undervisere i en rundspørge fra Berlingske Research.

»Undersøgelsen tegner et billede af undervisere, der må skippe dele af pensum og ikke kan regne med, at studerende har læst forud for en forelæsning,« skriver Berlingske lørdag.

Også for en uge siden haglede kritikken ned over de studerende, da lektor på Københavns Universitet Steen Laugesen Hansen i Universitetsavisen og efterfølgende i Berlingske udtalte, at han var træt af kritik fra »dovne og dumme studerende«, der »slet ikke burde være på universitetet«, fordi deres faglige niveau er for lavt. Men hvorfor er der for mange dovne studerende og for få, der har læst dagens lektie, når de møder op til forelæsning?

Universiteterne er selv med til at skabe en kultur, hvor man på visse studier kan få en universitetsgrad med en minimal indsats.

For halvandet år siden lavede jeg et dumpeeksperiment på humaniora. Også dengang kørte debatten om det lave niveau på landets universiteter, og jeg satte mig derfor for at teste, om jeg kunne bestå et kandidatfag på historie svarende til et kvart årsværk på blot 28 timers arbejde. Jeg bestod med karakteren 4, som er en lav middelkarakter.

Kort tid forinden havde Michael Clemmensen, der er censor i historie, skrevet i en kronik i Politiken, at »det er næsten umuligt at opnå enighed om at dumpe en studerende ved bachelorprøven, og selv den tyndeste kop te skal have karakteren 4.«

Mit dumpeeksperiment syntes at bekræfte den udtalelse, og det gør mine oplevelser fra min egen studietid på humaniora også.

Jeg kender utallige eksempler på medstuderende, der har bestået eksamener uden at have læst pensum, og jeg kender ingen eksempler på humaniorastuderende, der er dumpet, uden at det har været med vilje for at få lov at gå til en senere reeksamen.

Hvad sker der med en studiekultur på et fakultet, hvor det er umuligt at dumpe? Der opstår en kultur, hvor for mange vænner sig til at lave for lidt. Hvis man bliver fortalt, at det er tilfredsstillende, at man ofte bliver væk fra undervisning og ikke har læst pensum, når man går til eksamen, så begynder man måske at tro på, at det er tilfredsstillende.

I mine fem år på humaniora kan jeg kun komme i tanke om ganske få gange, hvor jeg har haft faglige diskussioner med mine medstuderende uden for klasselokalet. Det er en katastrofe, hvis man har ambitioner om at være et universitet i verdensklasse. Og universiteterne bærer et medansvar for, at der på visse studier har udviklet sig denne kultur. Rektorerne på landets universiteter burde derfor stille sig selv følgende spørgsmål:

Hvis vi mener, at ti procent af de studerende ikke burde være på universitetet, hvorfor lader vi dem så bestå eksamenerne? Er det fordi taxameterordningen betyder, at universiteterne kun får penge for de studerende, der består eksamenerne?

Hvis det er tilfældet, rejser det et nyt spørgsmål til politikerne. Hvis taxameterordningen stik imod ambitionen er med til at skabe en studiekultur, hvor for mange studerende ikke bestiller nok, burde vi så afskaffe ordningen?