Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Da kommunen spurgte om min kones navn, oplevede jeg forskellen på at være krænket og ked af det
Når vi i disse år ser vrede minoriteter, der alt for ofte affejes som krænkelsesparate, ville jeg ønske, at man som majoritet husker på dette: De har formentlig smilet overbærende hele deres liv.
»Fraværet af diskrimination er ikke lig med tilstedeværelsen af inklusion. Selv om der ikke er nogen, der råber 'bøsserøv', kan man godt være ekskluderet. Det er jeg ikke krænket over, men ked af,« skriver Andreas Gylling Æbelø.
Fold sammen
Læs mere
LÆS MERE
