Coronavirus er flyttet ind i ghettoen - lad os se den etniske fordeling af smittede og døde

I over fire uger er vi danskere dagligt blevet bombarderet med vejledninger og advarsler. Butikker, storcentre, caféer og legepladser er blevet lukket ned, og alle har semi-isoleret sig selv i håb om at bryde smittekurven. Men i ghettoen er alt som det plejer.

Ali Aminali kan se, at tiltag og restriktioner vedrørende coronakrisen ikke helt er nået til de udsatte boligområder i Danmark, hvor størstedelen af befolkningen kommer ikke-vestlige lande. Det skyldes kulturforskelle, som vi som samfund ikke har taget højde for, mener han. (Arkivfoto) Malte Kristiansen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Allerede i starten af marts kunne man konstatere, at vandpipecafeerne stadigvæk var åbne. selvom de burde være lukket. I Aarhus holder sågar Bazar Vest, et storcenter, åbent. Bazaren har dog fået klistret afstandsmærker på gulvet, og vandpipecaféerne er lukket ned. Men forståelsen for hvilken situation, vi er i, er ikke sivet ind hos disse borgere. Allerede for tre uger siden udtrykte debattøren Ahmad Mahmoud en bekymring om, at denne målgruppe pga. sproglige vanskeligheder og kulturforskelle vil ende med at blive hårdt ramt af coronavirussen.