Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Når krisen kradser, viser folk deres sande ansigt. Kriser har det med at forstærke ens mest udtalte egenskaber, mens andre vinkler bliver blinde. Hvis man bruger den logik på statsminister Mette Frederiksens håndtering af coronakrisen, bedriver hun politik med stort P. Hun udnytter vælgernes opmærksomhed behændigt, bruger staten som motor for sit eget partiprogram, holder informationer væk fra oppositionen og kører eksperter over, når det er belejligt.