Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Comeback til 2025-planen

»Det positive ved udskydelsen af 2025-planen er, at man i mellemtiden får lejlighed til at luge ud i de uheldige elementer i planen.«

Mads Lundby Hansen Fold sammen
Læs mere

Lars Løkke har valgt at udskyde forhandlingerne om 2025-planen. Det er ærgerligt, da den danske lavvækst-økonomi i den grad har brug for det løft i velstanden på 65 mia. kr., der er målet med Løkkes plan. Dels ved at sikre, at mange flere ville komme i job og dels ved at øge produktiviteten.

Når man tænker på, at der i planen er et råderum på 57 mia. kr., så er det nærmest uforståeligt, at man indtil videre ikke har kunnet finde hinanden i blå blok. Råderummet svarer til 10.000 kr. pr. dansker (fra spæd til gammel) i enten lavere skatter eller øgede udgifter. Aldrig har politikerne haft et så stort råderum at disponere over. Også derfor er det paradoksalt, at de har måttet udsætte forhandlingerne.

Det positive ved udskydelsen er, at man i mellemtiden får lejlighed til at luge ud i de uheldige elementer i planen. Planen har så sandelig mange gode elementer – f.eks. 20 pct. lavere SU og øget pensionsalder. Men der er også et forbedringspotentiale, så planens væksteffekter bliver større.

Her vil jeg pege på jobfradraget med indkomstaftrapning. Jobfradraget forbedrer incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet, hvilket øger beskæftigelsen. Men jobfradraget indkomstaftrappes, når man tjener over 300.000 kr. Jo mere man tjener, jo mere mister man i jobfradrag.

Det virker ifølge Finansministeriet som højere marginalskat for personer, der tjener over 300.000 kr., og det reducerer beskæftigelsen. Den samlede effekt af forslaget er en reduktion i beskæftigelsen på 1.600 personer. Det samlede provenutab udgør 4,6 mia. kr. som følge af jobfradraget. Dvs. at man betaler 4,6 mia. kr. for et jobfradrag, der reducerer beskæftigelsen med 1.600 personer. Det er dårlig økonomi, og derfor bør jobfradraget fjernes.

Brug buffer på at indføre flad skat

Desuden bør pensions-bonussen – man får øget beskæftigelsesfradrag, når man sætter penge ind på pension – fjernes. Den er alt for kompliceret, og ingen forstår den.

Formålet med pensions-bonussen er imidlertid godt nok, nemlig at øge incitamentet til at spare op til pension. Det kan nås ved i stedet at indføre et simpelt ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger på ti pct. for alle. I dag er skattefradraget ved indbetaling på 52 pct. og 37 pct. for henholdsvis top- og bundskatteniveauet. Disse skattefradrag øges til henholdsvis 62 og 47 pct. for indbetalinger op til 50.000 kr. Dvs. hvis man indbetaler 50.000 kr., så får man 5.000 kr. i ekstra skatterabat. Det vil medføre et mindre-provenu på ca. fem mia. kr., og det vil øge beskæftigelsen med ca. 2.500 personer.

Planen indeholder en buffer på 13 mia. kr. til uforudsete tiltag. Min anbefaling er at benytte de 13 mia. kr. på at finansiere en flad skat på 40 pct. Det ville give os en lavere marginalskat end i Storbritannien, Tyskland og USA. Og det vil i den grad gøre det mere attraktivt at arbejde ekstra og mere produktivt. Lad os håbe på, at udsættelsen af 2025-forhandlingerne giver anledning til sådanne forbedringer. For dansk økonomi har i den grad brug for bedre vækstbetingelser.