Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Clinton – det mindste af to onder

»Jeg ville stemme på Clinton. Ikke fordi hun er en dygtig politisk håndværker, eller fordi hun har gjort sig specielt godt bemærket som henholdsvis førstedame og udenrigsminister, men fordi jeg aldrig ville kunne afgive min stemme til et menneske, der ønsker at oprette en første- og andenrangs borger-samfundsmodel, og som mener, at det at bygge en mur mod syd er løsningen på indvandring.«

02DEBmersiha-163557.jpg
Byline Mersiha Cokovic Fold sammen
Læs mere

Da jeg var ung – det er åbenbart en legitim måde at starte en sætning på, når man er 37 – gik mine venner og jeg meget op i Oscar-uddelinger og MGP-sangkonkurrencer. Jeg kan huske, at vi kunne blive oppe hele natten og se uddelingerne for så at tage på arbejde næste morgen. Og det var ikke sådan, at vi bare samledes for at sidde og glo på en skærm. Nej, nej – den slags fester krævede flere ugers forberedelse, inklusiv en tur til Tyskland efter grænsesprut og -øl. Det var tider, der ville noget. Politik var en by i Rusland, og alle var glade.

I dag er det noget anderledes. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set MGP eller en Oscar-uddeling. Jeg kan dårligt nok få mig selv til at slå op i aviserne for at se, hvem der har vundet.

Men én nat hvert 4. år bliver jeg oppe for at overvære den mest betydningsfulde konkurrence, nemlig om titlen som det mest magtfulde menneske i den frie verden - det amerikanske præsidentvalg. Noget jeg for bare 12-15 år siden slet ikke ville have skænket en tanke.

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg for alvor er ved at blive voksen og har indset betydningen af det amerikanske valg af præsident for Danmark – blandt andet grundet det stærke bånd som disse to lande har etableret gennem en fælles alliance – eller om jeg blot har fundet mig en anden og noget mere alvorlig hobby. Og jeg er langtfra den eneste dansker, der vil tilbringe natten mellem 8. og 9. november med at overvære det amerikanske præsidentvalg.

Dette års præsidentvalg er det mest intense, jeg kan huske at have fulgt med i. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg første gang i mit liv, hepper på the »the lesser of two evels«, i mit tilfælde Hillary Clinton, eller om det skyldes større og større mediedækning for hvert valg, der går.

Nej til andenrangsborger-samfund

Det er mig ubegribeligt, at valget i et land med et befolkningstal på næsten 319 millioner, er indskrænket til Hillary Clinton og Donald Trump. Jeg er glad for, at jeg ikke er amerikansk statsborger. Det ville føles som et kæmpe ansvar at skulle bidrage til sejr til en af de to ovennævnte. Og da jeg ikke er et menneske, der løber fra sit ansvar, og da jeg ikke mindst betragter mig selv som en god demokrat, ville jeg føle mig nødsaget til at afgive min stemme.

Jeg ville stemme på Clinton. Ikke fordi hun er en dygtig politisk håndværker, eller fordi hun har gjort sig specielt godt bemærket som henholdsvis førstedame og udenrigsminister, men fordi jeg aldrig ville kunne afgive min stemme til et menneske, der ønsker at oprette en første- og andenrangs borger-samfundsmodel, og som mener, at det at bygge en mur mod syd er løsningen på indvandring. Jeg kan dog se, at mange danskere ville stemme på Trump, hvis de kunne, af selvsamme årsager. Det gør valget endnu mere interessant.

Jeg er meget spændt på, hvem der sætter sig i Det Ovale Kontor 20. januar 2017. Jeg ser frem til 8. november og krydser fingre for »the lesser of two evels.«

LÆS MERE