Skulle der sidde en eller to faste læsere af denne klumme, som i en blanding af forvirring og afmagt og måske en ikke ringe grad af smerte har spurgt, hvad der dog var blevet af den nogenlunde unge, nogenlunde reaktionære forfatter og klummeskribent, så kan jeg uden at komplicere sætningsstrukturen erklære, at jeg var væk, men nu er jeg her altså igen.

Da jeg allerede nu kan se, at dette svar ikke er fyldestgørende, vil jeg undtagelsesvis afgive en meddelelse af personlig karakter.