Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Censur? Ja tak

Søren Hviid Pedersen: Ja, så er den gal igen, med fjernsynet. Hvorfor skal vi altid opleve de mest ekstreme typer af mennesker i vor tids underholdningsprogrammer? Min 14-årige datter har en forkærlighed for diverse såkaldte ungdomsprogrammer såsom Fristet, Divaer i Junglen etc. Allesammen programmer der henvender sig til unge mennesker.

Søren Hviid Pedersen, cand.scient.pol. og ph.d. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Og hvad er det så, de ser? Ja, de ser simpelthen de værste inkarnationer af mennesker, enten totalt ubegavede, totalt sexfikserede, totalt hysteriske etc. Programfladen er strøet til med mennesker, der er det stik modsatte af enhver form for dannelse, omtanke og moral. Her udsættes vi for mennesker, der er de rene parodier.

Dette er problematisk i den udstrækning, at vores udsendelser, rettet mod unge mennesker, simpelthen giver et forkvaklet billede af det at være et helstøbt menneske. Disse parodier på mennesker er sandelig skamløse. De er hinsides enhver form for moralsk stillingtagen til deres eget og andres liv og værdighed. Det, vi således lærer vores nye generationer af borgere, er, at denne form for adfærd er enten normal eller acceptabel. Her er det afgørende problem. For så snart fremtidens medborgere lærer, at det er helt i orden at være skamløs, så mister vi fundamentet for samfundets fortsatte beståen. Hvorfor det? Fordi det forhold, at vi ikke kan skamme os, også betyder, at vi ikke anerkender grænser for vores adfærd, både i forhold til sig selv og i særdeleshed også i forhold til andre.

Det gode samfund er karakteriseret ved minimum at borgerne kan leve under fælles love, der tilsiger os at respektere hinanden. Det betyder også, at hvis man er skamløs, så er man simpelthen ikke i stand til at anerkende, at man skal indordne sig under fælles leveregler og normer. Altsammen fundamenter for et godt og sammenhængende samfund. Demokrati fordrer muligheden for skam, og derfor må vi værne os selv mod det skamløse. Hvad er midlet til at opnå dette? Ja, den første erkendelse er, at hvad der er godt for den kommercielle og kunstneriske ytringsfrihed, ikke nødvendigvis er godt for samfundets politiske og moralske kompas. Dernæst kunne man jo forestille sig, at man foretog en vis form for censur i relation til, hvad der spredes af skamløst møg på nettet, fjernsynet og i øvrige offentlige rum. Ja, jeg vil gå så langt som til at hævde, at hvis vores samfund med dets demokratiske institutioner skal bestå i fremtiden, så fordrer det, at vi alvorligt overvejer, hvorledes vi kan influere på den uheldige påvirkning, som vores unge mennesker udsættes for.