Byens magiske skjulesteder bliver færre, men på et gammelt DSB-værksted skal et nyt bygges

Gamle DSB-trælader fra 1900-tallet skal forvandles til en økologisk landsby og være nabo til nye ungdomsboliger.

Ane Cortzen skriver om Københavns uberørte steder – som for eksempel Sydhavnstippen eller Refshaleøen med Klondike-stemning: »På DSB’s enorme areal, som ligger overfor Fisketorvet, findes der nemlig hele ni store, gamle trælader fra starten af 1900-tallet. (...) Men det er faktisk lykkedes en dedikeret flok mennesker at få lov til både at skabe en økologisk landsby og ungdomsboliger i træ på arealet.« Bax Lindhardt

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg er vokset op i København og uddannet arkitekt. Alligevel findes der til stadighed hemmelige, uberørte steder i byen, som jeg aldrig har set eller hørt om før. Det er altid en udelt fryd at falde over disse unikke byområder med al deres skæve Klondike-stemning, som for eksempel Sydhavnstippen eller Refshaleøen i sin tid.