Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Burkaforbud er intet mindre end totalitært

"Selv om nogle kvinder udsættes for social kontrol, skal vi i en retsstat behandle dem som individer før noget andet." Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

I totalitarismen helliger målet midlet. Rettigheder er skabt til at blive fjernet, så længe de står i vejen for lovgivning, der løser samfundets problemer. Sjældent kan man kalde politik for direkte totalitær, men det ikke desto mindre lige præcis den rette betegnelse, som et forslag fra Berlingskes leder 24/7 fortjener. Et forslag, der umuligt burde kunne komme fra en avis, som kalder sig borgerlig.

Berlingskes leder har foreslået at indføre et forbud mod burka og niqab: Islamiske beklædningsstykker, der dækker krop og ansigt til. Ved første øjekast vil de fleste måske finde foreslaget sympatisk. Forbudet er ment som et værn mod social kontrol – en social kontrol, som jeg i øvrigt personligt deler bekymringerne om.

Men det totalitære i forslaget kommer netop ind ved, at man i forsøget på at beskytte nogen ønsker at indføre lovgivning, der krænker grundlæggende rettigheder: Burkaforbud går både imod religionsfriheden og en ret så fundamental ret til at klæde sig, som man nu engang ønsker. Selv om nogle kvinder udsættes for social kontrol, skal vi i en retsstat behandle dem som individer før noget andet – og ikke over én kam erklære dem undertrykte. Længere burde den sådan set ikke være.

Berlingskes leder erkender sådan set også, at forslaget er et brud på religionsfriheden. Men i stedet for at overveje årsagerne til, at det er en rettighed nedskrevet i rigets grundlov, foreslår avisens leder en smart juridisk smutvej som alternativ. Det er mildest talt bekymrende at læse en sådan ligegyldighed for Grundlovens idéophav i en avis, hvis leder for få år tilbage hyldede Grundloven for at »sætte grænser for politik, grænser for magtudøvelse og fastslå frihedsrettigheder«. Det var dengang.

At forslaget træder på grundlæggende og grundlovssikrede rettigheder er slemt nok. At forslaget derudover næppe vil have en større effekt, gør bare ondt værre. Lederen nævner, at modstandere (retteligt) vil kalde forslaget symbolpolitik. Men i stedet for at komme med bare ét argument for, at et forbud faktisk vil begrænse social kontrol, kalder lederen forslaget for en »stadfæstelse af, at vi bekæmper kvindeundertrykkelse« – symbolpolitik med andre ord.

Forslaget kan endda have en negativ effekt. I Frankrig har et lignende forbud været genstand for gentagne konflikter, fordi mange muslimer opfatter det som en juridisk heksejagt på dem som minoritet. Når Berlingske end ikke argumenterer for nogen positiv effekt af et burkaforbud, burde man måske fokusere på de ting, der rent faktisk kan gøre en forskel. Man kunne eksempelvis se på regeringens initiativer mod social kontrol, der f.eks. handler om at støtte minoritetsunge, som siger fra over for negativ social kontrol.

Det er et skuffende løsningsforslag, Berlingske har leveret. Man kan kun håbe, at avisen vil tage forslaget til grundig genovervejelse – for det stritter gevaldigt ud fra en avis, der ellers gør sig selv til fortaler for borgernes rettigheder. Det er avisen ikke her.