Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Burka og niqab – nej, ellers tak

Lise Egholm Fold sammen
Læs mere
Foto: Kajsfoto.dk

Der er for tiden debat om, hvorvidt vi skal forbyde de heldækkende beklædningsgenstande burka og niqab. Jeg er ikke i tvivl: Forbyd dem!

Lad os begynde med tørklædet, altså det muslimske såkaldte »slør«, der dækker alt håret. Selve symbolet, den religiøse betydning, er et problem her i den vestlige verden: Kvinden skal dække sig til, skjule sit hår, for ikke at friste manden seksuelt. Muligvis en gangbar tænkning i Mellemøsten, men ikke her i Europa. Frie, ligeværdige kvinder burde ikke falde for denne middelalderlige tankegang.

De tætsiddende tørklæder, som regel sorte med et stramt hvidt klæde under, synes jeg ikke er kønt. Vi ser mange med tørklæder her i landet, navnlig i de større byer og især i ghettoområderne som f.eks. Nørrebro, hvor jeg har arbejdet i mange år.

For nogle år siden havde vi en 8. klasse med kun enkelte piger med tørklæder. Da klassen var blevet fotograferet, som de blev en gang om året, delte klasselæreren de fine fotos ud. Da en af pigerne så sig selv, udbrød hun: »Hvor ser det dog dumt ud med sådan et hvidt tørklæde midt i det hele!« Læreren svarede, at pigen jo havde sagt, at hun selv havde valgt at bære tørklæde. Dagen efter dukkede pigen op uden, og hun tog det aldrig på igen!

En anden hændelse fra det virkelige liv: En somalisk mor sad på mit kontor med sin seksårige datter, der skulle meldes ind. Pigen havde et stort tørklæde på af den slags med elastik i, der sad tæt om hendes søde, lille ansigt. Jeg ved fra Koranen, at tørklædet ikke er et påbud for små piger, så jeg kunne ikke lade være med at spørge, hvorfor pigen havde sådan et på?

Moderen kiggede på mig og sagde: »Ja, hvorfor?« Og hev det resolut af! Straks begyndte pigen at dreje rundt og hoppe lidt. Jeg roste hendes kønne krusede hår.

Det er slemt for de piger at skulle have et tungt og varmt tørklæde på, og deres bevægelser bliver hæmmet af det. Desuden er der fare for D-vitaminmangel, når de er så tildækket, at Solens stråler (de få vi har her i Norden) ikke når dem.

Tørklæder kan være pæne, finder jeg, især hvis der er lidt farver på. De tynde, lette tørklæder, som ofte bæres af pakistanere, og som slet ikke dækker håret, er faktisk rigtig kønne.

Jeg tænker på min gamle mormor, som boede på Bornholm og blev enke i en tidlig alder. Hun sagde altid, at man ikke kunne gå udenfor med håret løst. Hun tog derfor et tørklæde på, som blev bundet under hagen, og så var hun anstændigt påklædt. Det havde intet med islam at gøre. Hun havde vist aldrig hørt om en muslim.

Jeg vil også tilføje, at jeg på den skole, hvor jeg var skoleleder, havde flere lærere ansat, der bar tørklæde. Det forhindrede mig ikke i at have respekt for deres faglighed eller for at værdsætte deres menneskelige egenskaber. Absolut ikke, men synd var det, at vi andre ikke fik lov til at se deres kønne mørke hår. Når man kender de kvinder, er det, som om man ikke ser tørklædet mere, men bare forholder sig til deres ansigter og udtrykket i det.

Med niqab og burka forholder det sig anderledes. Man kan nemlig ikke se ansigtet. Niqab har en åbning ud for øjnene, burkaen har et net samme sted. Hoved­beklædningen er en del af en kropslang dragt, der går helt til fødderne.

Engang for nogle år siden kom en niqabklædt kvinde (dømt ud fra stemmen) ind på skolens sekretærkontor. Hun skulle have sit barn meldt ind.

Jeg husker det tydeligt, fordi jeg nåede at tænke: Nu bliver jeg fyret. Ærgerligt, når man er glad for sit arbejde. Jeg var nemlig helt klar over, at denne mor ville jeg – og formentlig lærerne – have svært ved at samarbejde med. Man kan ikke tale ordentligt med mennesker, hvis ansigt og mimik er dækket bag et klæde. Jeg ville ikke acceptere den situation, så jeg nåede lige at tænke, at hun måtte finde en anden skole, men hvis hun boede i distriktet, havde hun jo ret til at få sit barn ind. Ja, og så kunne det ende med, at jeg måtte fyres. Heldigvis var hun gået forkert. Hun tilhørte naboskolens område. Hvordan de klarede opgaven der, fandt jeg aldrig ud af.

I Folkeskoleloven står der, at skole og hjem skal arbejde sammen. Desuden står der, at skolen bygger på åndsfrihed, ligeværd og respekt for det enkelte menneske. Foreneligt med niqab og burka? Nej og atter nej! Vi ville heller ikke kunne arbejde sammen med en far, der kronisk var iført en stram elefanthue.

Vores demokrati bygger på samtale mellem mennesker. Vi skal kunne føre en ligefrem og ligeværdig snak med hinanden, og det kræver øjenkontakt. Men ikke kun det: Vi aflæser utroligt mange signaler fra det andet menneske via mimik og kropssprog. Alt det kan ikke lade sig gøre, hvis vi har masker på eller er gemt bag en kæmpeklud.

Jeg går ind for mangfoldighed og synes, det er skønt, at folk klæder sig forskelligt og gerne farverigt!

Men her skal vi naturligvis gøre som nogle af de øvrige europæiske lande: Forbyde niqab og burka. Dér må vores imøde­kommenhed og tolerance stoppe.