Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Burka, min bare!

Jeg nægter at tro, at jeg er den eneste, der for tiden er pænt træt af den fuldkommen nyttesløse, dog stadig igangværende, burkadebat.

Lovens vage formulering om »maskeringsforbud« – ikke et »burkaforbud« – får et flertal i Folketinget til at ligne en forsamling kujoner, der ikke tør kalde en spade for en spade, men loven er formentlig kommet for at blive, også selvom det er en symbolpolitisk handling til ingen verdens nytte.

Nørrebros gader bliver ikke sikrere, der kommer ikke flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, færre funktionelle analfabeter med indvandrerbaggrund ud af folkeskolen, indvandrerbanderne opløser ikke sig selv, og der kommer ikke færre muslimske kvinder på krisecentrene, fordi 20 kvinder på landsplan skal sænke sløret fra øjnene og ned til hagen.

Men det bliver spinnet til kæmpe succes, og befolkningen æder det råt. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke ved, om jeg skal grine eller græde, når jeg ser fuldvoksne og nogenlunde intelligente mennesker falde for det crap.

Ligegyldigt kompromis

Så ja, vi kan se ansigtet på nogle kvinder, som langt de færreste, der synes, at burkaforbud (eller maskeringsforbud, om man vil) er en god idé, overhovedet ønsker at omgås eller have noget med at gøre.

Så man blev spist af med et fuldstændig ligegyldigt kompromis af en lov, for Gud forbyde at man kalder det for det, som det i virkeligheden er. Nej, nej. Maskeringsforbud, for så lyder det ikke nær så snæversynet.

På den måde har man lukket munden på befolkningen og drejet debatten fra affyrede skud på Sjælland, massevoldtægter, islamiske friskoler, hadprædikerende imamer og i det hele taget folk, der bor i Danmark, men lever i Mellemøsten og vil sikre sig, at disse traditioner går i arv. Og det bliver værre og værre for hver generation.

Jeg respekterer tro

Misforstå mig nu ikke. Jeg har mange troende muslimske familiemedlemmer, venner og bekendte, og jeg respekterer deres tro, men de vælger og vrager ud fra, hvad der er menneskeligt og rationelt at følge, og så holder de det for sig selv.

Der går ikke så meget tørklæde og langt skæg i det. Det hele ligger i hjertet. Hvilket gør, at jeg ofte tror, at særkrav, isolation, landforræderi og manglende integration i det hele taget er mere magtdemonstration end noget andet.

Vi begår de samme fejl, som man har begået de sidste 40 år og vores børn kommer til at betale for dem. Men hey, så længe vi bare indfører en lov, som beskytter os mod maskotter, raslende fastelavnsunger og forsvarlige motorcyklister, er alt godt, åbenbart.

Mersiha Cokovic er konsulent.