Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Budgetbisser i ny kommission

Min anbefaling er, at kommissionen skal bestå af personer med indsigt i det offentlige driftsbudget, som samtidig har erfaring med at gennemføre besparelser. Med andre ord skal det være Budgetbisser på et højt niveau.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg vil anbefale, at Løkke-regeringen nedsætter en Udgiftskommission. Idéen med kommissionen er at gennemgå det offentlige forbrug med henblik på at gennemføre rationelle besparelser. Danmark har desværre netop gen- erobret førstepladsen blandt 34 OECD-lande med hensyn til det offentlige forbrug som andel af BNP.

Udgiftskommissionen skal ikke beskæftige sig med overførselsindkomster (SU, efterløn mv.) Også her er der selvfølgelig et betydeligt budgetforbedrings- og beskæftigelsespotentiale via reformer. Men det er ganske velbelyst. Derimod er budgetforbedringer på det offentlige forbrug et ganske ubeskrevet område.

Det offentlige forbrug udgør godt 500 mia. kr. og dækker over udgifterne til løn til de 800.000 offentligt ansatte samt det offentliges køb af varer og tjenester i det private (f.eks. medicin og skriveborde). Anledningen er også, at mange økonomer i Danmark har et blødt punkt, hvad angår offentligt forbrug. Man hører ofte fra økonomer, at det offentlige forbrug »går til et godt formål« (uddannelse, ældre, sundhed mv.) Og resultatet har gennem mange år været, at det offentlige forbrug er helligt blandt mange økonomer.

Min anbefaling er, at kommissionen skal bestå af personer med indsigt i det offentlige driftsbudget, som samtidig har erfaring med at gennemføre besparelser. Med andre ord skal det være Budgetbisser på et højt niveau og med et stort B. Det kan være nuværende og tidligere departementschefer, nuværende og tidligere kommunaldirektører, kontorchefer i Finansministeriet samt udvalgte økonomer (såfremt de er villige til at pege på besparelsesmuligheder).

Udgiftskommissionen skal udarbejde et tætskrevet katalog på ca. 100 sider (hertil kommer appendix med dokumentation, effektiviseringsberegninger mv.), hvor politikere, journalister og andre kan få gennemarbejdede besparelsesforslag. Ved de konkrete besparelsesforslag angives budgetforbedringsskøn, argumentation og eventuel dokumentation for effektiviseringer. Forslagene kan være fra fem mio. kr. og op til den store milliardklasse. De små besparelsesforslag kan f.eks. være sanering af råd, nævn og centre, som Kommissionen mener, kan lukkes, fordi de ikke leverer værdi, der matcher udgifterne. De store forslag kan være sanering af de mange erhvervstilskud, eller det kan være sanering af den aktive arbejdsmarkedsmarkedspolitik, herunder en betragtelig reduktion af de 9.000 ansatte i de offentlige jobcentre.

Budgetforbedringen fra forslagene kan f.eks. bruges på at lette skatter og afgifter, som hæmmer beskæftigelse og vækst. De skal også kunne bruges som finansiering på finansloven, når politikerne en sen nattetime fattes penge. Dermed kan det undgås, at politikerne skruer på f.eks. den nye og populære skatteskrue (blandt politikerne) bundskatten. Thorning hævede bundskatten flere gange, når hun manglede penge. Og ifølge medierne overvejer Løkke også at øge bundskatten for at finansiere en afskaffelse af PSOen. Bundskatten er attraktiv for politikere og embedsmænd, fordi den er blandt de mindst væksthæmmende skatter. Men den er stadig væksthæmmende, fordi den reducerer arbejdsudbuddet, og fordi den øger beskatningen af renteindkomst. I et land med ringe vækst er der ikke brug for en forhøjelse af bundskatten. I stedet er der brug for en Udgiftskommission.