Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bryd de offentlige monopoler

Debatten bør ikke handle om, hvorvidt den offentlige sektor har lidt flere eller lidt færre ansatte. I stedet bør den handle om, hvordan man kan øge produktiviteten.

Mads Lundby Hansen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Helle Thorning og Mette Frederiksen havde regeringsmagten fra 2011 til 2015 faldt antallet af offentligt ansatte med ca. 9.000. Dengang var det ikke noget problem. Der var ikke nogen kritiske røster fra LO, AE-rådet, professorer mv. Med god grund. Danmark har den største offentlige sektor ud af 34 OECD-lande. Daværende finansminister, Bjarne Corydon, oplyste til Folketinget, at der ikke var en-til-en sammenhæng mellem antallet af offentligt ansatte og den offentlige service. Fordi der er mulighed for, at de offentligt ansatte bliver mere effektive, så færre ansatte kan levere samme eller bedre service. I denne periode blev der – fra højre til venstre – nikket anerkendende til den fornuftige finansminister.

Noget kunne tyde på, at dette paradigme er ved at ændre sig. For nylig udsendte AE-rådet et notat, der kritiserede, at statsminister Lars Løkke Rasmussen budgetterede med et UÆNDRET antal offentligt ansatte frem til 2025. Løkke budgetterer samtidig med at gøre den offentlige sektor ½ pct. større hvert år frem til 2025, svarende til en samlet udgiftsstigning på 22 mia. kr. Den offentlige sektor kan i princippet vælge at ansætte flere medarbejdere for de 22 mia. kr., men formentlig vil man vælge at bruge de ekstra penge på at købe ydelser i det private i forbindelse med udliciteringer mv. Alligevel rejste udsigten til et uændret antal offentligt ansatte kritik fra AE-rådet og fra professor Jørgen Goul Andersen, der udtalte: »Vi vil komme til at se nedskæringer i en grad, som vi aldrig har set før.« En lidt hård udtalelse eftersom det offentlige forbrug som andel af BNP i 2025 vil være på samme niveau som under statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Det kan undre, at de selvsamme stemmer i debatten (f.eks. AE-rådet) kan være tavse (og fornuftige) om et FALD i antallet af offentligt ansatte, når Socialdemokraterne har regeringsmagten, men når Løkke budgetterer med et UÆNDRET antal ansatte, så er det et stort problem.

Debatten bør ikke handle om, hvorvidt den offentlige sektor har lidt flere eller lidt færre ansatte. I stedet bør den handle om, hvordan man kan øge produktiviteten.

Helle Thorning-Schmidts Produktivitetskommission viste, at der var mange muligheder for at øge produktiviteten i det offentlige. Det fremgik bl.a., at der var offentlige serviceopgaver for 400 mia. kr. Kun ca. 100 mia. kr. bliver konkurrenceudsat, dvs. at man spørger i den private sektor, om der er virksomheder, som kan løfte opgaven bedre. De 300 mia. kr. (dvs. ¾) er monopol-produktion. Dvs. at der spørges ikke til prisen i det private. Enhver økonom ved, at monopoler er noget skidt, fordi det giver ineffektivitet og for høje priser. CEPOS har offentliggjort en analyse, der viser, at en markant forøgelse af udliciteringsgraden i det offentlige kan give en effektivitetsgevinst på 24 mia. kr. Det svarer til ekstra service fra over 30.000 offentligt ansatte. Det er den vej – dvs. et stort monopol-brud – man skal gå frem for bare at tilføre flere penge til OECDs største offentlige sektor.