Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Boris Johnsons strategi er kynisk, brutal og højst risikabel – men måske virker den

»Boris vil bryde enigheden og sammenholdet i forhandlingerne mellem de resterende EU-lande for at gennemtvinge ændringer til Storbritanniens fordel,« skriver Christian Foldager. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA/WILL OLIVER

Deal eller no deal? Det er det helt store spørgsmål i europæisk politik for tiden. Den nye britiske premierminister, Boris Johnson, har gjort det klart for EU, at han hellere vil have no deal end en bad deal.

De fleste politiske iagttagere mener, at han ikke har en jordisk chance for at få en ny og bedre Brexitaftale. EU vil angiveligt aldrig nogensinde give indrømmelser til Boris eller genforhandle den eksisterende aftale. Men er det virkelig så simpelt?

EUs målsætning i forhandlingerne med Storbritannien har været at fastholde de nuværende handelsrelationer i videst muligt omfang uden at give briterne en alt for god aftale, der kunne friste andre lande til et exit fra EU.

Foto: Christian Foldager SH.

Truslen om no deal aktualiserer splittelsen mellem de to målsætninger. Boris tvinger med sin no deal-udmelding europæerne til at vælge mellem deres økonomiske og politiske interesser.

Strategien bag truslen om »no deal« er åbenlys: Boris vil bryde enigheden og sammenholdet i forhandlingerne mellem de resterende EU-lande for at gennemtvinge ændringer til Storbritanniens fordel. Nøglen til at splitte EU-landene er et direkte angreb på det svageste led i musketereden: Irland. For ifølge de fleste analyser vil irerne blive ramt næsten lige så hårdt økonomisk af »no deal« som Storbritannien.

Idéen bag Boris' strategi er, at de irske og europæiske vælgere er mere interesseret i deres økonomiske interesser end i EUs politiske interesser, hvilket meningsmålinger også bekræfter.

Muligheden for »no deal« presser således de europæiske regeringsledere maksimalt. For hvor mange arbejdspladser vil deres vælgere ofre af hensyn til EUs sammenhold? Og hvor mange skattekroner vil de bruge på økonomiske redningspakker til Irland?

Det er spørgsmål, som de europæiske regeringsledere ikke har givet troværdige svar på til vælgerne. De forekommer uforberedt på »no deal« og vil givetvis blive splittet, så snart vælgerne i de ramte lande for alvor protesterer.

» Kun én ting er sikker: Alt kan ske i de kommende måneder. Det kan sågar ende med, at Storbritannien bliver i EU som følge af en ny og bedre aftale.«


Derfor har Boris en reel chance for at få genåbnet forhandlingerne og sikre sit land en bedre aftale. Men kun hvis han kan overbevise de europæiske regeringsledere om, at han vitterligt vil gå hele vejen og er klar til »no deal«.

Indtil videre virker strategien. Kort efter Boris' »no deal«-udmelding viste en chokerende meningsmåling, at under halvdelen af irerne er tilfredse med den irske regerings håndtering af Brexit. Hvis prisen for »no deal« bliver for høj, kan den irske premierminister blive presset til at kræve brexitforhandlingerne genåbnet.

Boris' strategi er kynisk, brutal og højst risikabel, men ingen kan vide, om det ender med triumf eller fiasko. Alt afhænger af, hvem der blinker først. Kun én ting er sikker: Alt kan ske i de kommende måneder. Det kan sågar ende med, at Storbritannien bliver i EU som følge af en ny og bedre aftale.

Det var i hvert fald Boris Johnsons oprindelige plan for Brexit. Og som tidligere frontfigur for Brexit-kampagnen er han formentlig den eneste politiker, der troværdigt kan sikre lige netop det kompromis.