Boris Johnson i rollen som Klumpe-Dumpe

Det hele kan ende med en »hård Brexit«. Det er næppe hvad Boris Johnson ønsker. Og det vil blive dyrt for alle parter, men mest kostbart for briterne. Og det vil være en skæbnens ironi, hvis den tue, som hele læsset vælter på, er spørgsmålet om statsstøtte til britiske virksomheder, som sender varer til Nordirland.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den britiske regerings forsøger at bryde den aftale med EU om Brexit, som blev indgået i oktober sidste år. Alene forsøget er ødelæggende for den gensidige tillid, der er afgørende for et fremtidigt samarbejde. Det bliver ikke bedre af, at Boris Johnson har startet den helt store spin-maskine i et forsøg på at spille den forulempede part. Han vidste nemlig udmærket, hvad aftalen gik ud på, da han indgik den.