Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Borgerlighed som i gamle dage

»Når de rigtige partier i blå blok diskuterer politik, så handler det kun om muslimer, grundskyld og topskat. Det er trist, for borgerlighed er andet og mere. Og hvis borgerligheden fortsat skal være relevant, må de borgerlige partier løfte blikket.«

Amalie Lyhne Fold sammen
Læs mere

Nogle gange er der så stor konsensus om et begrebs latterlighed, at man ender med kun at kunne bruge det som skældsord udtalt med foragt i stemmen.

Sådan et begreb er »borgerlig anstændighed«. Gitte Seeberg har forladt dansk politik, Jens Rohde er blevet radikal, og der er i det hele taget ingen, som vil bruge betegnelsen om sig selv.

Rigtig er Stjernfelt og Eriksens analyse af »De Anstændige« i bogen af samme navn da også: At den borgerlige anstændighed, da den voksede frem som en afstandtagen til Muhammed-tegningerne og Dansk Folkeparti, var moraliserende og virkelighedsfornægtende.

Og det er bestemt latterligt at bruge al sin energi på modpartens menneskesyn i stedet for modpartens politik – samtidig med, at man fremhæver eget ophøjede menneskesyn.

Men det ændrer ikke ved, at borgerlig anstændighed samtidig er den bedste betegnelse, vi har, for en stor vælgergruppe, som i øjeblikket er politisk hjemløse. De Konservative er en skygge af sig selv, Liberal Alliance elsker sin egen flabethed og råber så højt om skattelettelser, at man ikke kan høre andet, og Venstre skubber bevidst sin allermest uanstændige stemme, Inger Støjberg, frem i forreste geled.

Når denne avis i den aktuelle serie »På sporet af borgerligheden« interviewer borgerlige kunstnere og erhvervsfolk, bruger de forskellige ord om det samme savn: Kunne de borgerlige partier ikke beskæftige sig lidt mindre med topskat og muslimer og lidt mere med moral og menneskelighed? Droppe småligheden og tale til overskudsmennesket i os alle sammen. Huske at det er udsyn, åbenhed og flid, som gør os rige både åndeligt og økonomisk. Hylde humanismen i stedet for at spytte hånligt efter den. Tage de borgerlige frihedsrettigheder alvorligt. Kort sagt: Kunne de borgerlige partier ikke være lidt mere som i gamle dage, før udlændingedebatten gjorde uanstændigheden til blå bloks raison d’etre?

I dag kan ethvert parti hive nedskreven politik frem på alle områder. Tilhører du den kvarte promille, der gerne vil vide lidt mere om partiernes handicappolitik? Om holdningen til biogas? Støtten til egnsteatrene? Grønlands uran-udvinding? Ja, så kan du bestemt få svar. Men de borgerlige politikere kan ikke gemme sig bag denne helgardering. Det, frontfigurerne taler højt om, er det, vælgerne pejler efter. Sådan er det. I øjeblikket er det således kun udlændinge og økonomisk politik, der skal få vælgerne til at stemme borgerligt.

Vi så det under sidste valgkamp, hvor Kristendemokraternes Stig Grenov standhaftigt holdt fast i ordet »familiepolitik« hver eneste gang, han fik ordet. Man smilede overbærende til ham og lod ham tale ud, men nedværdigede sig aldrig til at tage tråden op. Nej, når de rigtige partier i blå blok diskuterer politik, så handler det kun om muslimer, grundskyld og topskat. Det er trist, for borgerlighed er andet og mere. Og hvis borgerligheden fortsat skal være relevant, må de borgerlige partier løfte blikket.

LÆS MERE