Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Borgerlighed er mere end længslen efter gamle dages postvæsen

»Borgerlighed må handle om substans, såsom at staten ikke skal skalte og valte med sine borgere og deres penge.«

Vi vil have staten tilbage,« skriver Kristian Ditlev Jensen 18. oktober. Er han blevet blind? Den offentlige sektor er verdens største. Skattetrykket er på knap 50 pct. Og de mennesker, der tjener mest, betaler en marginalskat på 56 pct.

Jensen ved sikkert godt, at det offentlige fylder enormt. Han er bare ikke tilfreds med serviceniveauet. Derfor er hans løsning på en fejlslagen stat meget enkel: Mere stat. Som om det ville blive bedre.

Når man læser Kristian Ditlev Jensens eksempler på statens dårlige service, bliver det klart, at kritikken ikke hænger sammen.

»Når jeg om kort tid skal sende julekort, kører jeg over grænsen til Tyskland for at poste dem,« skriver Jensen. »Dernede har man nemlig et rigtigt postvæsen. Og jeg kan sende dem billigere og hurtigere fra Tyskland og til »udlandet«, in casu Danmark, end jeg kan sende dem ud til venner og bekendte i mit eget fædreland.«

Denne gruopvækkende historie bygger på en række paradokser. For det første er Deutsche Post slet ikke statsligt, men en børsnoteret virksomhed. For det andet bliver det alligevel Postnord (tidl. PostDanmark), som skal dele Jensens julekort ud i Danmark. Dermed slipper han ikke for det, som han betegner som dårlig service – men han får det måske gjort billigere, pga. et »hul« i den måde, de nationale postvæsener afregner med hinanden.

I bund og grund er Ditlev Jensens adfærd en form for spekulation i forskelle på danske og udenlandske priser. Det minder lidt om skattespekulation, hvis man er i humør til at bruge det begreb. Skulle den konservative Jensen ikke netop bakke op om det danske postsystem frem for at undergrave det?

Det lyder også meget fornemt, at Ditlev Jensen skyder på Anders Fogh og skriver: »Når privatiseringerne først sætter igennem, så forsvinder borgernes krav på ordentlig service. Når staten til sidst er identisk med markedet, lytter den kun til sig selv.«

Fogh gennemførte kun få privatiseringer. De rigtig store, TDC og DONG, kom under socialdemokratisk ledelse. Fogh burde have taget sig sammen og solgt en andel af PostDanmark til Deutsche Post i 2004, da de var interesserede. Det blev aldrig til noget, og sådan er det, når staten ikke kan give slip: Gradvis stagnerer den offentlige virksomhed, netop fordi den er politisk styret. Og når der til sidst kun er offentligt styret elendighed, vågner politikerne op. Og kræver mere stat.

I stedet for at insistere på at drive virksomhed, burde politikerne holde op med at lege direktører. I stedet burde de »nøjes« med at være borgernes repræsentanter, der indkøbte ydelser på vores vegne, dér hvor vi vitterlig ikke kan selv. Det ville nok være mere liberalt end konservativt. Men det ville være ualmindelig sund fornuft.

Borgerlighed er mere end æstetik, mere end længslen efter gamle dages postvæsen og jernbaner med fint uniformeret personale. Borgerlighed må handle om substans, såsom at staten ikke skal skalte og valte med sine borgere og deres penge.